Forbedrede data halverer næsten andelen af tomme butikker

Tomme butikslokaler fylder en mindre andel af de danske byer end hidtil antaget, viser nye og mere præcise tal fra Ejendomstorvet.dk. Tomgangen er dog fortsat på "et historisk højt niveau".
Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

For første gang har Ejendomstorvet.dk baseret sin kvartalsstatistik over udbudte erhvervslokaler på opdaterede tal fra Bygnings- og Boligregistret (BBR), der afslører et højere antal butikslokaler i Danmark end tidligere anslået. Konsekvensen er, lyder det i en pressemeddelelse, at udbudsprocenten – tomgangen – tilsvarende er lavere end forventet, men "stadig på et historisk højt niveau".

På landsplan viser de nye tal en tomgang blandt butikker på 3,4 pct. ved indgangen til fjerde kvartal, og de fleste tomme butikslokaler finder man i København, hvor udbudsprocenten ligger oppe på 4,4 pct.

I alt har man registreret, at butikker og spisesteder udgør 18,3 mio. kvm i Danmark, hvoraf de 622.800 kvm er til leje eller salg.

"Med det aktuelle udbud af lokaler betyder det, at udbudsprocenten reelt ligger omkring 3,4 pct. og ikke over 6 pct., som hidtil var vurderingen. Dermed er niveauet forskudt nedad, men er stadig det højeste i de 17 år, vi har data for," siger analytiker hos Ejendomstorvet.dk Nicholas McFall i meddelelsen.

Glæde over de mere præcise tal finder man også hos Troels Theill Eriksen, cheføkonom i Dansk Ejendomsmæglerforening.

"Det er til gavn for såvel hele ejendomsbranchen som banker og offentlige myndigheder, der bruger vores tal til at følge udviklingen på ejendomsmarkedet. Tidligere måtte vi støtte os til en række lokale opgørelser, stikprøver og estimater, fordi BBR ikke var tilstrækkeligt detaljeret," siger han.

Ifølge Per Nyborg, der er partner i rådgivningsvirksomheden Institut for Center-Planlægning, kan den lavere tomgang end hidtil antaget "være en fordel, når investorer i detailejendomme sammenligner med f.eks. Norge og Sverige."

Det er 17. år i træk, at Ejendomstorvet.dk – i samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening og Ejendomdanmark – udgiver sit markedsindeks, herunder udbudsstatistikken – og i det forbedrede datamateriale fra BBR kan man nu skelne mellem forskellige typer af erhvervsejendomme.

Ejendomstorvet.dk er ejet af en række ejendomsmæglere i fællesskab.

Colliers-chef: Nytænkning og lavere leje skal forhindre udbredt butiksdød

Butikscentre lider — direktør frygter at butikker må "lukke på stribe"

Nye brands indtager de københavnske strøggader

Klumme: Markedet for lokaler til detailhandel plages af dårlige data

Danmark har langt flere butikker end officielle tal viser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også