Tidligere restauratør er ny partner hos sønderjysk EDC-mægler

EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderborg har ansat Brian Pedersen som partner. Han kommer fra en stilling i kommunen, hvor han har arbejdet med at fylde tomme lejemål i detailhandlen.
Brian Pedersen har senest været detail-udvikler i Sønderborg Kommune. | Foto: PR / EDC Erhverv Poul Erik Bech
Brian Pedersen har senest været detail-udvikler i Sønderborg Kommune. | Foto: PR / EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderborg udvider partnerkredsen med Brian Pedersen, der starter 1. november. Det oplyser mæglerfirmaet i en pressemeddelelse.

"Vi har et stort ønske om at styrke vores position i Sønderjylland yderligere, og med en lokal og dygtig profil som Brian med på holdet, så står vi virkelig stærkt og er godt rustede til de mange spændende erhvervsopgaver, der ligger forude," udtaler afdelingsleder og partner Carsten Holm Barnekov.

"Brian er en meget initiativrig person, der med sine mange års erfaring vil kunne bidrage med en særlig aktiv og decideret tilgang til at få sagerne løst," fortsætter han.

Brian Pedersen kommer fra en stilling som detail-udvikler i Sønderborg Kommune, hvor hans arbejde har bestået i at få fyldt de tomme lejemål i kommunens detailhandel.

Han har desuden været selvstændig erhvervsdrivende i restaurationsbranchen, da han frem til 2017 var indehaver af Café Ib Rehné Cairo i Sønderborg.

"Herfra har jeg et stort netværk, som jeg kan bruge i min nye spændende stilling," udtaler Brian Pedersen i pressemeddelelsen.

"Jeg har kendt Carsten Holm Barnekov længe og vidste, at han talte godt om jobbet og med en stærk landsdækkende organisation bagved, var jeg ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige sted for mig," afslutter han.

EDC Erhverv Poul Erik Bech udvider i Sønderjylland

Erhvervsmægler knopskyder i det jyske 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også