C.W. Obel henter ny udlejningschef hos skotsk kapitalforvalter

Luise Knokgaard er ny udlejningschef hos C.W. Obel Ejendomme, hvor hun får ansvar for udlejning af erhvervsejendomme i København.
Hun tiltrådte 1. maj og kommer fra en stilling hos den skotske kapitalforvalter Aberdeen Standard Investments, skriver det fondsejede selskab i en pressemeddelelse.
Udover at have arbejdet hos Aberdeen de sidste ca. fire år har den 40-årige erhvervskvinde tidligere været ansat hos Danica Pension og ejendomsforvalteren Datea.
"Luise (Knokgaard, red.) har mange års solid erfaring med udlejning af erhvervslejemål og servicering af kunder. Luise bi-bringer samtidig C.W. Obel Ejendomme erfaring med videreudvikling af ejendomme til glæde for vore nuværende og kommende kunder. Med ansættelsen af Luise er vi godt rustet til en fortsat positiv udvikling i et marked under konstant forandring," udtaler Torben Black, adm. direktør i C.W. Obel Ejendomme, i meddelelsen.
I slutningen af 2019 forlod 49-årige Tine Cederholm Bemberg stillingen som udlejningsdirektør hos C.W. Obel Ejendomme til fordel for en stilling som chef for asset management hos pensionsinvestoren ATP Ejendomme.
C.W. Obel og Lundbeckfonden sparker ny bydel i gang med boliger for 400 mio. kr.
C.W. Obel Ejendomme etablerer boligafdeling og sætter erfaren profil i front
Relaterede artikler:
C.W. Obel mangedobler udbytte efter 2019 med fremgang
For abonnenter