Nordicals gafler supersælger hos Home

Martin Lind Bachmann var i 2019 Homes bedst sælgende privatmægler. Nu skifter han boligerne ud med erhvervsejendomme.
Martin Lind Bachmann kommer til Nordicals fra en stilling som privatmægler i Home. | Foto: PR / Nordicals
Martin Lind Bachmann kommer til Nordicals fra en stilling som privatmægler i Home. | Foto: PR / Nordicals

Erhvervsmægleren Nordicals har fået en af Homes bedst sælgende privatmæglere, Martin Lind Bachmann, med på holdet, efter han selv henvendte sig til Nordicals i Esbjerg.

Det oplyser mægleren i en pressemeddelelse.

"Jeg føler, det er et skridt op ad karrierestigen. Som privatmægler er der et stort fokus på antallet af handler. Som erhvervsmægler er der et større fokus på transaktionsvolumen af de enkelte ejendomme, der kommissioneres og handles. Jeg glæder mig til at kunne gå mere i dybden med de enkelte sager og have dialog med en ny type af kunder," udtaler Martin Lind Bachmann i meddelelsen.

Han kommer fra et job som privatmægler hos Home i Esbjerg, hvor han startede som elev i 2014. I 2018 blev han kåret som den bedst sælgende Home-mægler i landet og har gennemført over 400 handler de seneste fem år.

Og det tyder på, at han også får nok at se til hos Nordicals.

"Der er godt gang i ejendomsmarkedet i Esbjerg, både med nye, større projekter på vej og rotation i det eksisterende marked. For os er det vigtigt, at alle vores medarbejdere har indsigt i vores lokalområde. Martin kommer med et stærkt netværk i Esbjerg, og han har også god forståelse for markedet i Ribe, Varde og Billund," udtaler René Lennart Madsen, partner i Nordicals Esbjerg, i meddelelsen.

Martin Lind Bachmann startede som erhvervsmægler hos Nordicals i Esbjerg 1. marts 2020.

Nordicals-mægler i Aarhus: "Branchen har ikke forandret sig i mange år"

Partner forlader Danbolig Erhverv efter fem måneder: "Vi har ikke været enige"

Magtfuld Nordicals-mægler siger stop: "Jeg er ikke tilhænger af centralisering"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også