Züblin ansætter tidligere MT Højgaard-direktør til ny forretningsenhed

Forretningsenheden skal gå efter kontor- og boligbyggerier, uddannelsesinstitutioner og industrianlæg. "Og gerne de mere komplekse af slagsen," lyder det fra den nye direktør.
Jens Bastrup er ny teknisk direktør i Züblins nyetablerede forretningsenhed Byggeri & Anlæg Vest. | Foto: PR / Züblin
Jens Bastrup er ny teknisk direktør i Züblins nyetablerede forretningsenhed Byggeri & Anlæg Vest. | Foto: PR / Züblin

Entreprenørvirksomheden Züblin, der i hovedstaden har stået bag projekter som Blox og Axel Towers, har ansat Jens Bastrup som teknisk direktør for forretningsenheden Byggeri & Anlæg Vest, der blev etableret ved årsskiftet.

Det oplyser Züblin i en pressemeddelelse torsdag.

Jens Bastrup har tidligere væet i Skanska og Aarsleff samt i MT Højgaard som sektionsdirektør. Han har desuden stået i spidsen for flere anlægsprojekter i Asien og Afrika.

Enheden, der er et led i udviklingen, hvor Züblin er gået fra at gennemføre store københavnske projekter, til også at stå for mindre bygge- og anlægsprojekter i blandt andet Sydhavn, Helsingør og Vestdanmark, får base i Züblins hovedkontor ved Aarhus.

"I første omgang gælder det om at gøre mulige samarbejdspartnere bevidste om, at Züblin er til stede i Vestdanmark og tager nye projekter ind. Det er et spændende marked, og vi har en forventning om at gå efter kontor- og boligbyggerier, uddannelsesinstitutioner samt industrianlæg - og gerne de mere komplekse af slagsen," udtaler Jens Bastrup i meddelelsen.

Foruden forretningsenheden for byggeri og anlæg har entreprenørvirksomheden en specialiseret afdeling for funderingsopgaver i hele Danmark.

Züblin er ejet af den østrigske Strabag-koncern, der har over 75.000 ansætte og en årlig omsætning på ca. 120 mia. kr.

Koncernen er børsnoteret i Wien.

Medie: Voldgiftssag koster Züblin 145 mio. kr.

Entreprenør taber trecifret millionbeløb og venter nulresultat i år

Carlsberg Byen skyder fire nye byggerier i gang 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også