Ejendomsselskab får påbud af Erhvervsstyrelsen om regnskab

Det børsnoterede ejendomsselskab Fast Ejendom har fået påbud for delårsrapporten for tredje kvartal 2019. Selskabet vil rette op på fejlen.
Fast Ejendom har til huse i Charlottenlund. | Foto: Fast Ejendom PR
Fast Ejendom har til huse i Charlottenlund. | Foto: Fast Ejendom PR
AF RITZAU FINANS

Fast Ejendom har af Erhvervsstyrelsen fået påbud om at udsende supplerende information til delårsrapporten for tredje kvartal af 2019. Det oplyser selskabet torsdag middag i en meddelelse til fondsbørsen.

"Erhvervsstyrelsen har foretaget regnskabskontrol af Fast Ejendom Danmarks delårsrapport for tredje kvartal 2019. Styrelsen har i den forbindelse konstateret, at delårsrapporten indeholdt fejl i form af manglende regnskabsopstillinger for specifikke perioder," skriver Fast Ejendom i meddelelsen.

"Selskabet er enig med Erhvervsstyrelsen og vil derfor fremkomme med følgende supplerende oplysninger til delårsrapporten for tredje kvartal 2019," lyder det desuden.

De supplerende oplysninger er tilføjet præsentation af totalindkomstopgørelsen for tredje kvartal 2019 med sammenligningstal for det samme kvartal året forinden. Præsentationen af pengestrømsopgørelsen for perioden 1. januar til 30. september 2018 samt præsentation af egenkapitalopgørelsen for perioden 1. januar til 30. september 2018.

Endvidere skriver selskabet, at den supplerende information ingen effekt har på delårsrapportens resultat eller på egenkapitalen ultimo september 2019.

Fast Ejendom får udlejning af 25.000 kvm logistik på plads

Fast Ejendom løfter top- og bundlinjen en anelse

Fast Ejendom løfter driftsoverskuddet og gentager 2019-forventningerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også