Fast Ejendom får udlejning af 25.000 kvm logistik på plads

Med en tiårig aftale kan ejendomsselskabet udvide eksisterende lejeaftale, men på et større areal, der omfatter tilbygning for 55 mio. kr. Udlejningen betyder en opskrivning, som løfter det forventede 2019-resultat.
"Vi er meget tilfredse med aftalen, som dels muliggør at selskabet kan fastholde en god og solid lejer, og dels giver mulighed for at få aktiveret en tom grund, som støder op til den eksisterende ejendom," siger Torben Schultz, adm. direktør i Fast Ejendom Danmark, i en børsmeddelelse. | Foto: PR / Fast Ejendom
"Vi er meget tilfredse med aftalen, som dels muliggør at selskabet kan fastholde en god og solid lejer, og dels giver mulighed for at få aktiveret en tom grund, som støder op til den eksisterende ejendom," siger Torben Schultz, adm. direktør i Fast Ejendom Danmark, i en børsmeddelelse. | Foto: PR / Fast Ejendom
AF RITZAU FINANS

Ejendomsselskabet Fast Ejendom Danmark har indgået en tiårig lejeaftale på selskabets lager- og logistikejendom i Ringsted.

Det skriver selskabet i en børsmeddelelse onsdag.

Aftalen er en fortsættelse af en eksisterende lejeaftale på cirka 15.000 kvm kombineret med en ny tilbygning på cirka 10.000 kvm på nabogrunden, som er et grundstykke tilhørende Fast Ejendom Danmark, og lejeaftalen omfatter således cirka 25.000 kvm i alt, skriver selskabet.

"Når den nye tilbygning er færdigopført, hvilket forventes inden udgangen af 2020, vil den udvidede lejeaftale indebære en efterfølgende positiv påvirkning af resultatet af primær drift før værdireguleringer i niveauet 5 mio. kr. per år," skriver Fast Ejendom Danmark.

Lejeaftalen er alene betinget af udstedelse af byggetilladelse, pointerer selskabet. Baseret på dialog med kommunen, forventer selskabet at modtage byggetilladelsen inden årets udgang. Når den endelige byggetilladelse foreligger, forventer selskabet at foretage en opskrivning på 30 mio. kr. af ejendommens dagsværdi.

I regnskabsåret 2019 forventes fortsat et resultat af primær drift før værdireguleringer i niveauet 33 mio. kr. og en positiv pengestrøm fra driftsaktivteten i niveauet 21 mio. kr.

Forudsat endelig byggetilladelse vedrørende udvidelse af selskabets lager- og logistikejendom i Ringsted foreligger inden årets udgang, forventer selskabet at opskrive porteføljens dagsværdi med 30 mio. kr. allerede i år.

Bestyrelsen forventer herefter et før skat resultat i niveauet 56,5 mio. kr. sammenlignet med 42,5 mio. kr. i 2018, fremgår det af meddelelsen.

Fast Ejendom løfter top- og bundlinjen en anelse

Fast Ejendom løfter driftsoverskuddet og gentager 2019-forventningerne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også