Boligselskab finder ny midlertidig ledelse efter fyring

Erfarne herrer med baggrund i den almene boligsektor tiltræder som midlertidig direktion i Boliggården i Helsingør, efter at man i september afskedigede den tidligere direktør.
Niels Olsen, der tidligere i år gik af som direktør for DAB, skal være den ene af to nye direktører i en delt ledelse i Boliggården i Helsingør. | Foto: DAB PR
Niels Olsen, der tidligere i år gik af som direktør for DAB, skal være den ene af to nye direktører i en delt ledelse i Boliggården i Helsingør. | Foto: DAB PR

Hos Boliggården i Helsingør har de fået ny midlertidig ledelse, skriver Fagbladet Boligen, som brancheorganisationen BL-Danmarks Almene Boliger udgiver.

Det drejer sig om Bent Frederiksen, der er tidligere direktør i Boligforeningen 3B og senest regionsdirektør i Domea.

Han får samlet ledelsesansvar for administration og drift og bliver samtidig kontaktperson for bestyrelsen og medarbejderne.

Den anden, Niels Olsen, skal primært beskæftige sig med de politiske opgaver, herunder opgaver, der opstår i forbindelse med boligforeningen Nøjsomheden, der tidligere i år kom på ghettolisten.

Niels Olsen kommer med erfaring fra DAB, hvor han i sommer gik af som direktør.

De to tiltræder som midlertidig ledelse som konsekvens af, at man i sidste måned fra Boliggårdens side afskedigede direktør Lars Carl Gruby med øjeblikkelig virkning.

Kort derefter meldte også formand Charlotte Olsen og tre bestyrelsesmedlemmer ud, at de stopper ved næste generalforsamling.

Direktør i alment boligselskab fritstillet øjeblikkeligt

Ny ghettoliste: Nye kriterier afføder otte nye ghettoer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også