Regeringens nye kriterier for parallelsamfund fører til otte nye boligområder på ghettolisten. Den indeholder dermed i alt 29 områder, der karakteriseres som ghettoer.

Hvert år offentliggøres en liste over ghettoområder i Danmark. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) forventer, at særligt kommuner med nye områder går målrettet til opgaven med at udvikle områderne.

"Jeg ser frem til at se, hvordan de nye redskaber bliver taget i brug. Særligt de nye ghettoområder forventer jeg går målrettet til opgaven med at udvikle en mere velfungerende bydel."

"Det samme gælder de 15 hårde ghettoområder, der nu skal udarbejde en udviklingsplan. Den skal vise, hvordan de vil nå kravet om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent," siger han i en pressemeddelelse.

De otte nye er Lundtoftegade, Aldersrogade og Hørgården i København, Charlotteager i Høje Taastrup, Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør, Korsløkkeparken Øst i Odense, Resedavej i Silkeborg og Ellekonebakken i Viborg. 

15 områder blandt de 29 karakteriseres som hårde ghettoer. Der er i alt 43 udsatte boligområder på listen - men altså ikke alle karakteriseres som egentlige ghettoer.

De 43 boligområder får adgang til nye redskaber. De fremgår af en politisk aftale for at bekæmpe parallelsamfund. Bag aftalen fra tidligere i år står regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent. Desuden skal mindst to af fire faste kriterier opfyldes.

Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, karakteriseres som et hårdt ghettoområde.

De skal aflevere en udviklingsplan. Planen skal vise, hvordan de vil nå kravet om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent.