Elf henter ny finansdirektør hos Goldschmidt

Den nye finansdirektør hos ejendomsudvikleren Elf Development skal holde et skarpt øje med virksomhedens ydeevne, også i et presset marked, siger adm. direktør Ludvig Find.
Den nye finansdirektør hos Elf Development har en fortid i M. Goldschmidt Holding og Danske Bank. | Foto: Peter Nørby
Den nye finansdirektør hos Elf Development har en fortid i M. Goldschmidt Holding og Danske Bank. | Foto: Peter Nørby

Efter at jyske Casa i sidste uge kunne afsløre, at firmaet henter Jan Aarestrup ind som ny finansdirektør, har Elf Development fundet sig en ny i Kristian Hare.

Han træder til i stillingen som finansdirektør pr. 1. december, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Kristian Hare kommer fra en stilling som finansdirektør i investeringsselskabet M. Goldschmidt Holding, hvor han har været de sidste 12 år. Før det var han 14 år i Danske Bank.

Ludvig Find, adm. direktør og ejer af Elf Development, fortæller i meddelelsen, at der var brug for en profil, der evner at skabe resultater og finansiel gennemsigtighed i virksomheden. Og det har firmaet fundet i Kristian Hare.

"Elf er inde i en positiv udvikling, men der er risiko for, at markedet kommer under pres fra aftagende makroøkonomisk vækst og regulering. Kristian skal med sit indgående kendskab til likviditetsstyring, belåning og IT holde et skarpt øje med virksomhedens forretningsmæssige ydeevne, også i et nedadgående marked," siger Ludvig Find i meddelelsen.

Den adm. direktør uddyber desuden i meddelelsen, at der fremadrettet skal mere fokus på digitalisering, drifteffektivisering og likviditetsstyring i virksomheden.

Finansmand bliver ny direktør i Casa

Toplinjen halveres hos Elf Development efter rekordår i 2017

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også