Elf Development henter ny regionsdirektør hos Bricks

Henrik Meding skal i fremtiden sikre Elf Development en permenent plads i Aarhus, når han tiltræder som regionsdirektør.
Henrik Meding skal som regionsdirektør etablere Elf Development som en permanent aktør i Aarhus. | Foto: PR
Henrik Meding skal som regionsdirektør etablere Elf Development som en permanent aktør i Aarhus. | Foto: PR

Der er store forventninger hos Elf Development til Henrik Meding, der i dag tiltræder som regionsdirektør i Aarhus.

"Elf Development har store ambitioner inden for projektudvikling i Aarhus, og de ambitioner skal Henrik være med til at indfri," skriver Elf Developments adm. direktør Ludvig Find i en pressemeddelelse.

Lokalt kendskab

Henrik Meding kommer fra en stilling hos ejendomsfirmaet Bricks, der ligeledes har hjemme i Aarhus. Siden 2015 har han haft tittel af direktør i virksomheden, der blant andet står bag projekter på Aarhus Ø.

Den lokale kendskab og netværk kombineret med mange års erfaring fra ejendomsbranchen er en kombination, Elf Development skal bruge til for alvor at etablere sig som aktør i Aarhus.

"På den korte bane er det Henrik Medings opgave at varetage investeringen i forbindelse med kommende udviklingsprojekter i Aarhus-området og ikke mindst finde nye investeringsprojekter. På sigt er målet at etablere Elf Development som en permanent aktør i Aarhus,” skriver Ludvig Find i meddelelsen.

Udviklingen af urbane områder og bymiljør er Elf Developments kerneområde, og ejendomsudviklingen står bag flere større projekter i og omkring København, blandt andet Amager Strandpark.

Henrik Meding er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus og tiltræder som regionsdirektør i dag, mandag.

Elf Development investerer i finsk proptech-firma

Bonava-direktør skifter til Elf Development

Elf Development tredobler top- og bundlinje og venter fortsat fremgang

Trecifret millionhandel sikrer ejendomsinvestor hurtig gevinst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også