Konservativ Frederiksberg-borgmester træder tilbage

Jørgen Glenthøj stopper som borgmester på Frederiksberg. Han vil overlade posten til 31-årig partifælle. (Opdateret)
Jørgen Glenthøj (K), afgående borgmester på Frederiksberg. | Foto: Sara Galbiati
Jørgen Glenthøj (K), afgående borgmester på Frederiksberg. | Foto: Sara Galbiati
AF RITZAU

(Artikel opdateret kl. 10.30 med kommentarer.)

Når kommunalbestyrelsen på Frederiksberg træder sammen mandag, skal den vælge en ny borgmester. Den nuværende Jørgen Glenthøj (K) ønsker nemlig at stoppe.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Glenthøjs exit er aftalt med partierne bag hans konstituering, hvilket dækker over Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre og Liberal Alliance.

Den 31-årige Simon Aggesen (K) ventes at blive overdraget borgmesterkæden i den københavnske enklave, skriver kommunen i sin pressemeddelelse.

Jørgen Glenthøj fortsætter valgperioden ud, men han stiller ikke op til genvalg ved næste kommunalvalg.

"Jeg har nået en alder, hvor det vil være passende for mig at tænke på mere tid til familien og andre gøremål," siger han.

"Jeg ser frem til at fortsætte mit politiske arbejde som menigt medlem af kommunalbestyrelsen valgperioden ud."

Frederiksberg er omgivet af Københavns Kommune på alle sider.

Ved kommunalvalget i 2001 fik Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative ifølge KMD tilsammen 59 procent af stemmerne.

Ved kommunalvalget i 2017 fik de tre partier sammen med Liberal Alliance omkring 49 procent af stemmerne ifølge KMD.

Jørgen Glenthøj har de sidste ti år været borgmester på Frederiksberg og hev ved sidste kommunalvalg over 6000 personlige stemmer. Det var over tre gange så mange, der fik næstflest personlige stemmer.

Simon Aggesen har hidtil været rådmand og formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune.

Frederiksberg-borgmester afviser at have gjort noget galt i Blackstone-handel

Frederiksberg-politiker om Blackstone-handel: "En pinlig sag"

Frederiksberg Kommune halverer byggesagsgebyr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også