Nordisk ejendomsinvestor finder chef hos Niam

Den nordiske ejendomsinvestor Alma Property Partners, der er i gang med at rejse 250 mio. euro (ca. 1,8 mia. kr.) til en ny fond med en opportunistisk investeringsstrategi, har ansat Stefan Albinsson som partner og chef for asset management, oplyser virksomheden.
Han bliver dermed den niende ansatte i Alma-teamet, som i Danmark har købt op i blandt andet Valby og i Ørestad.
Ifølge en meddelelse, som grundlægger Simon de Château står som afsender på, skal Stefan Albinsson sammen med sine kolleger "forsætte med at skabe værdi ud af Almas investeringer på det nordiske ejendomsmarked."
Han kommer fra en stilling som fund manager hos Niam, der ligeledes er en aktiv ejendomsinvestor i Danmark. Forinden var arbejdsgiveren Aberdeen Asset Managent samt mæglerfirmaet DTZ, fremgår det.
Nordisk ejendomsfond har samlet godt en mia. kr. fra investorer