Nordisk ejendomsfond laver sin anden danske investering

Ejendomsfonden Alma Property Partners, der har fokus på investeringer i de nordiske lande, laver sin anden investering i Danmark med et køb i Ørestad.
Foto: PR
Foto: PR

Fonden Alma Property Partners, der fra sin base i Stockholm investerer i ejendomme i de nordiske lande, har købt 34 lejligheder i Ørestad ved København. I alt drejer det sig om cirka 3800 kvm.

Det er fondens anden investering i Danmark, efter fonden i februar købte 53 lejligheder i København og Lyngby.

"Det er en tilføjelse til vores eksisterende portefølje af moderne lejligheder på attraktive beliggenheder i Storkøbenhavn. Ørestad er et voksende område med en strategisk position mellem centrum af København og Kastrup Lufthavn," siger Simon de Chateau, partner og investeringsdirektør i Alma Property Partners, i en pressemeddelelse.

Alma Property Partners har et mål om at nå i alt 2 mia. svenske kroner (godt 1,6 mia. kr.) i kapitaltilsagn. I april meddelte fonden, at man var næsten halvvejs.

Alma Property Partners blev grundlagt i 2014 af Simon de Chateau, der kom fra et topchefjob i Sveafastigheter og som har arbejdet med ejendomsinvesteringer i over 20 år. Udover ham tegnes virksomheden af en håndfuld personer med erfaring fra ejendomsbranchen.

Erhvervsmægleren Sadolin & Albæk har været rådgiver for sælger, Jeudan, mens advokatfirmaet Accura har været rådgiver for køber.

Ny nordisk fokuseret ejendomsfond er kommet godt fra start

Milliardprojekt i Ørestad upåvirket af at Nykredit måske forbliver i centrum

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også