Deas hyrer manager med fortid hos Steen & Strøm

48-årige Mads Tiedt er ny leasingmanager hos ejendomadministratoren Deas, oplyser virksomheden.
Han får ansvaret for udlejningen i "en række" af Deas' portefølje af butikscentre, som man forvalter på vegne af ejerne, Danica og ATP.
Han vil indgå i et team på 16 medarbejdere og har en baggrund som nordisk detailchef i Pandora samt leasingmanager hos en anden centeroperatør, Steen & Strøm, fremgår det.
"Vi tilbyder vores kunder en effektiv udlejning samt professionel og proaktiv sparring inden for udlejning af kontor-, butiks- og lagerlejemål. Og vi er glade for at byde Mads om bord. Han vil uden tvivl bidrage med sin brede erfaring og kendskab til branchen," siger udlejningschef Annett Norén Beckert, i meddelelsen.
Pensionskasse skruer ned for Deas som leverandør til fordel for ny spiller på markedet
Deas-direktør ny formand i Ejendomsforeningen Danmark
Nyvalgt formand: Vi skal have bedre føling med vores medlemmer