Dades: Nordsjællandsk butikscenter oplever besøgstilvækst på 32 pct.

På et år har Dades butikscenter i Hellerup haft 500.000 flere besøgene end året før. Den adm. direktør i selskabet bag mener, grunden er at finde i centerets udbud af restauranter, caféer og oplevelser.
Waterfront i Hellerup | Foto: Dade PR
Waterfront i Hellerup | Foto: Dade PR

Kunder skal have flere oplevelser og et større udbud af spisesteder - det er i hvert fald den opskrift, som selskabet Dades mener, har resulteret i en generel fremgang i selskabets 12 butikscentre.

Særligt i Dades shoppingcenter Waterfront i Hellerup på Sjælland har der været en stigning i antallet af besøgende. Ifølge selskabets egne tal har der i 2017 været en stigning på 500.000 besøgende i forhold til året før, hvilket svarer til en vækst på 32 pct., fremgår det af en pressemeddelelse.

"De seneste år har vi arbejdet målrettet med at udvikle Waterfront og vores andre butikscentre ved at øge udbuddet af spisesteder og andre tilbud, der giver kunderne oplevelser i forbindelse med indkøb i centrene. Den strategi har vi stor succes med, og i 2017 kunne vi for tredje år i træk notere en generel fremgang i centrene – både målt på indtjening og antallet af kunder," udtaler Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades, i meddelelsen.

I alt har de 12 butikcentre tilsammen over 40 millioner besøgende om året, lyder det videre.

Dades er ejet af Novo Holdings, Danielsens Fonden og Tryghedsgruppen, og ligger blandt Danmarks største private ejendomsinvesteringsselskaber med en portefølje pr. 30. juni 2017 på cirka 1 mio. kvadratmeter til en værdi af 20,3 mia. kr.

Porteføljen består primært af erhvervsejendomme og butikscentre, placeret i en række jyske handelsbyer samt i og omkring København, hvor 90 pct. af indtægterne kommer fra, ifølge pressemeddelelsen.

Nyt center med 60 butikker vil lokke med et summende liv

Butikscentre bygger stort i kampen om de danske forbrugere

Butikscentre går i krig med nethandlen

Nyt shoppingcenter er klar med seks nye spisesteder1

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår