Rambøll finder ny HR-direktør hos Accenture

Konsulenthuset Accenture siger farvel til chefen for den nordiske operationelle organisation, Susanne Bjerre Mortensen, der skifter til ingeniørrådgiver Rambøll, oplyser Rambøll.
Her får hun titel af HR-direktør og med ansvaret for at bringe HR endnu tættere på forretningen, fremgår det.
"Susanne har solid erfaring med at drive og udvikle en HR-funktion, der er tæt på forretningen og som spiller en aktiv rolle i organisationsudviklingen. Som international virksomhed med global rækkevidde stræber vi efter altid at tilbyde vores kunder det bedste fra hele organisationen globalt. Jeg er overbevist om, at Susannes lange, internationale erfaring vil være et vigtigt bidrag til udviklingen af vores medarbejdere og til vores ambition om at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere," siger koncernchef Jens-Peter Saul i meddelelsen.
Susanne Bjerre Mortensen har en kandidatgrad i statskundskab fra Aarhus Universitet, og har suppleret med kurser på Insead. Hun tiltræder sin ny stilling fredag 1. december 2017.
Medie: Erstatningskrav på vej til Rambøll