Ejendomsskatter ses stige med over en milliard i 2018

Ejendomsskatterne, herunder dækningsafgift på forretningsejendomme, forventes at stige mærkbart næste år i takt med prisudviklingen på boligmarkedet.
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling
AF RITZAU

Staten får stadig flere penge i kassen fra ejendomsskatter, hvis man måler på det i kroner og øre, der lander i statskassen.

Ejendomsskatterne steg marginalt til 28,5 mia. kr. i 2017. I 2018 forventes de dog at ramme 29,7 mia. kr. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik.

Undersøgelsen viser de samlede ejendomsskatter, og de er steget betragteligt de sidste mange år. 

"Ejendomsskatterne består af grundskyld, som i 2017 udgjorde 89 procent af det samlede provenu fra ejendomsskatter, og dækningsafgifter, som betales for blandt andet forretningsejendomme." 

"Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af faldende dækningsafgifter," skriver Danmarks Statistik.

I 2017 steg den værdi, der blev afkrævet ejendomsskatter fra, den såkaldte "afgiftspligtige grundværdi" med 0,4 procent til 1064 milliarder kroner. Den forventes at stige med 4,8 procent i 2018.

Kommuner sætter bremse på lavere dækningsafgift

Kommuneaftale blokerer for lavere ejendomsskat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også