Associeret partner i Red skifter til CBRE

(Artikel rettet og opdateret 16. november kl. 11.15 med yderligere oplysninger.)
39-årige Katrine Falkenløve Erichsen er ny lejerådgiver i afdelingen for lejerrådgivning hos erhvervsmægleren og -rådgiveren CBRE. Hendes opgave bliver at styrke den strategiske lejerrådgivning, skriver CBRE i en pressemeddelelse.
"Det er helt bevidst, at vi styrker vores kompetencer i teamet netop nu. Med en faldende tomgang i markedet, er der brug for at kunne se muligheder – og det kan Katrine," siger Jan Lyng-Petersen, vicedirektør i CBRE, i meddelelsen.
Katrine Falkenløve Erichsen, der får titel af director, har siden 2007 arbejdet for den internationale erhvervsejendomsmægler Cushman & Wakefield Red, hvor hun de seneste fem år har været associeret partner i afdelingen for rådgivningservice.
"Udviklingen i markedet netop nu stiller større krav til optimeringen og udnyttelsen af lejemåls funktion og anvendelse. Det gælder både ved flytning til nye lejemål, men der er ofte også muligheder i at gentænke pladsudnyttelse samt vurdere kontraktgrundlag i eksisterende lejemål. Og det ser jeg frem til at hjælpe vores kunder med," siger Katrine Falkenløve Erichsen i meddelelsen.
Katrine Falkenløve Erichsen har en kandidat i erhvervsøkonomi og jura fra Aalborg Universitet, fremgår det.
CBRE oplever rekordstor rift om logistikejendomme
Relaterede artikler:
CBRE oplever rekordstor rift om logistikejendomme
For abonnenter