
Fast Ejendom Danmark opjusterer forventningerne til resultatet i 2017.
Ejendomsselskabet, der primært ejer kontor-, lager- og produktionsejendomme i Storkøbenhavn, på Fyn, i Aarhus og i Trekantsområdet, regner nu med et resultat af primær drift før værdireguleringer i niveauet 44 mio. kr. mod tidligere forventet i niveauet 37 mio. kr.
Det er et salg af en ejendom i Kolding til DKE Invest 2017 Aps med overtagelse 1. december i år, der er baggrunden for de mere lyse fremtidsudsigter.
Ejendommen består af 59 boliglejemål og tre erhvervslejemål. Salgssummen er aftalt til 95,8 mio. kr.
"Salget sker som en konsekvens af bestyrelsens ønske om at sikre en bedre geografisk koncentration af ejendomsporteføljen. Bestyrelsen har desuden vurderet, at timingen for salg af boligejendomme er gunstig," oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.
Lidt flere kvadratmeter står tomme hos Fast Ejendom
Mere fra EjendomsWatch
Milliard-pipeline giver optimisme hos Hoffmann: "Mange nye spændende kunder"
Ifølge topchefen hos den danske entreprenørvirksomhed Hoffmann er skyerne fra første kvartal ved at lette, selvom markedskonjunkturerne forsat kan være lunefulde. I pipelinen er der projekter for op imod 2 mia. kr., fortæller Torben Bjørk Nielsen, der mener, at indtjeningen generelt bør være højere i en branche med store risici.