Heimstaden-ejer har planer om flere opkøb

Den norske milliardær Ivar Tollefsen har købt københavnske boligejendomme for over 7 mia. kr. Han forventer at fortsætte ekspansionen med succes, fordi han er villig til at betale mere end konkurrenterne, siger han i et interview.
Foto: Heimstaden
Foto: Heimstaden
AF RITZAU FINANS

Den norske milliardær Ivar Tollefsen er ikke skræmt af boligprisvæksten i København. Han har det sidste halvandet år via selskaberne Fredensborg og Heimstaden opkøbt københavnske lejligheder for 7,3 mia. kr.

Det skriver Børsen.

Fredensborg og Heimstaden, samt Heimstaden Bostad, ejer godt 30.000 boliger fordelt på Norge, Sverige og nu Danmark. I København står selskaberne i 2016 og hidtil i 2017 for ca. hver fjerde handel, målt efter værdi.

"I 2014, da vi købte den første ejendom i Danmark, havde jeg været i København to gange. Dengang synes jeg, at det så super ud, og jeg synes forsat, at det ser meget godt ud," udtaler Ivar Tollefsen til Børsen.

I Danmark har Ivar Tollefsen vundet de fleste budrunder, som han har været med i, da han har været villig til at gå 2-3 pct. op for at komme i mål. Ejendomsinvestoren mener ikke, at en stigning på 2-3 pct. i prisen gør den store forskel i det lange løb.

Ivar Tollefsen udtaler til Børsen, at et af de mulige problemer ved København er, at landskabet er fladt, så byen kan vokse ud i alle retninger. Det er vanskeligt for ham at sige, hvor mange lejligheder selskaberne ønsker at opkøbe. Men Ivar Tollefsen tror på, at de er en del større i København om et eller to år.

Heimstaden investerer 270 mio. kr. i Bagsværd

Danske Bank skal bistå Heimstaden med yderligere vækst

Skanska sælger ejendom i Ørestad for 880 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også