EjendomsWatch

Heimstaden fortsætter opkøbsoffensiv i Danmark

Det svenske ejendomsselskab med norsk ejer køber projekt med 83 lejligheder og 31 rækkehuse.

Foto: PR-visualisering

Det svenske ejendomsselskab Heimstaden fortsætter sin offensiv i Danmark, hvor man nu gennemfører sin fjerde investering i projektbyggeri - denne gang i Brønshøj, hvor der i projektet Bjerglandsbyen skal opføres 114 boligenheder fordelt på 83 lejligheder og 31 rækkehuse.

Det oplyser Heimstaden i en pressemeddelelse.

Prisen er opgjort til 380 mio. kr. og i alt udgør arealet 11.300 kvm, fremgår det.

"Brønshøj som område og den konkrete grund ser vi som et meget attraktivt boligområdet i København. Et veletableret lokalsamfund i København uden store udbygningsmuligheder skaber et stabilt og forudsigeligt marked og et potentiale til en god værdiudvikling," siger Magnus Nordholm, viceadm. direktør i Heimstaden, i meddelelsen.

Handlen sker gennem det danske datterselskab, Heimstaden Danmark, og sker som en selskabshandel, der overtages fra den tidligere ejer, RHB Development, fremgår det.

Gorrissen Federspiel har været Heimstadens rådgiver i handlen.

Hos Sadolin & Albæk, der har formidlet salget på vegne af RHB Development, siger Christian Fladeland, partner og direktør, i en pressemeddelelse:

"Bjerglandsbyen er et unikt beliggende boligprojekt på et af Københavns højeste punkter midt i en fuldt udbygget bydel. Interessen for projektet har siden det tidligere vandtårns nedrivning været stor fra beboere i området, som meget gerne har villet høre om mulighederne for at blive ejere eller lejere i nybyggeriet. Heimstaden så hurtigt potentialet og slog til."

Heimstaden er børsnoteret i Stockholm, men er kontrolleret af den norske ejendomsinvestor Ivar Tollefsen.

Heimstaden kaster 1,2 mia. kr. efter nybyggeri i København

Rigmand overtager tre Frederiksberg-ejendomme for 329 mio. kr.

Heimstaden graver dybt på det storkøbenhavnske ejendomsmarked

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 48: Købmændenes klub

Ejendomsdirektøren i en større dagligvarekæde spiller en ufrivillig hovedrolle i en penibel sag, der ser ud til at gribe om sig. Det samme gør intrigerne i landets største almene boligforening, hvor en direktørfyring ser ud til at dække over mere, end hvad øjet lige ser.

Konkurrence om at byudvikle ved København Syd Station er begyndt

Metroselskabet starter udbud af nyt byområde ved Ny Ellebjerg Station, som fra næste år bliver døbt København Syd med metro, tre S-togslinjer og flere internationale tog til følge. Byområdet skal indeholde erhverv, boliger og butikker, fremgår af udbudsmaterialet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier