BRF Kredit overtager forgældet og tomt shoppingcenter

Realkreditinstituttet BRF Kredit har været nødt til at overtage et shoppingcenter i Hillerød med stor gæld og få besøgende for at minimere tab på udlån til den forhenværende ejer.
Shoppingcenteret Gallerierne i Hillerød til venstre med et forbundet parkeringshus til højre. | Foto: Google Maps
Shoppingcenteret Gallerierne i Hillerød til venstre med et forbundet parkeringshus til højre. | Foto: Google Maps

Hillerød-shoppingcenteret Gallerierne er overgået til den største kreditor, BRF Kredit, efter den forhenværende ejer er gået i frivillig likvidation. Det skriver Frederiksborg Amts Avis, der kan fortælle, at realkreditinstituttet nu leder efter en ny ejer til centeret, der i øvrigt beskrives som tomt.

Den forhenværende ejer, Foreningen European Retail, købte i 2006 centeret for 365 mio. kr., men det fremgår, at ejendomsvurderingen i dag ligger på 154 mio. kr. Derudover er gælden steget i takt med, at overskuddet er udeblevet. Avisen fortæller, at der i  2015 var et driftsunderskud på 14 mio. kr. og gæld på godt 425 mio. kr.

Hos BRF Kredit, der har overtaget ejendommen for at minimere tab, er man nu i gang med at finde en investor, således tabet kan minimeres. Salget vil foregå udenom en mægler, fortæller områdedirektør Torben Hansen, der er fortrøstningsfuld i forhold til at få de udlånte penge tilbage.

"Næsten enhver bygning har en eller anden værdi, uanset hvor forfalden den kunne være. Der skal nogen gange lige falde lidt ro på tingene, så kan det afhændes," fortæller han til avisen.

Derfor vil Lars Rohde have endnu bedre polstring af realkreditten

Dades overtager projekt med 75 lejeboliger i centrum af Hillerød

Danica melder hus forbi til flere storcentre 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også