
TK Development skal skifte bestyrelsesformand, da Niels Roth udtræder af bestyrelsen efter ti år.
Det skriver ejendomsselskabet i sin årsrapport for 2016/17.
Niels Roth, der ejer 3,47 pct. af TK, udtræder ved generalforsamlingen 27. april, og i hans sted træder den hidtidige næstformand, Peter Thorsen - som i øvrigt ejer 8,4 pct. af selskabet.
Henrik Heideby, tidligere direktør i PFA, der har siddet i bestyrelsen i to år, er foreslået som ny næstformand.
Samtidig vil bestyrelsen nu begynde at lede efter to nye medlemmer til bestyrelsen, hvoraf mindst en skal være en kvinde. I forvejen sidder der fem mænd - eller fire, efter Niels Roths afgang - i bestyrelsen. Disse kandidater skal senest være klar til valg på generalforsamlingen i 2018.
Mere fra EjendomsWatch
Trods underskud, påbud og likviditetskrise: Roof-topchef øjner "en god løsning"
Roof Management-ledelsen kunne ikke have gjort ”så meget anderledes” og dermed undgået den nedadgående spiral, der nu har ført til et påbud fra Finanstilsynet. Det fortæller adm. direktør og medejer til EjendomsWatch. 2021 blev endnu et tabsgivende år, hvor en ny investeringsplatform desuden er lagt ”på køl.”