
Inden for de næste 15 måneder vil havneområdet ved Østre Havn i Aalborg kunne prale af sit eget højhus, et 10 planer højt byggeri, der i alt skal rumme 57 lejligheder på i alt 4.900 kvm.
Det meddeler udvikleren TK Development, som netop har solgt projektet til en privat investor. Byggeriet går i gang i begyndelsen af næste år og skal afleveres i foråret 2018 med TK Development som udvikler og opfører.
TK Development oplyser også, at der er blevet ansøgt om byggetilladelse, ligesom entreprenørfirmaet HP Byg har fået en ordre om totalentreprise på projektet.
De 57 lejligheder skal efter planen være lejeboliger, og højhuset får også en parkeringskælder på 500 kvm med plads til en bil pr. lejer.
TK vil få en overskudsandel på 70 pct. i projektet.
Ni nye shoppingcentre er på vej i Jylland
Formueforvaltere i ejendomsduel for tyske pensionsmilliarder