TK Development kom endelig i plus og varsler ny fremgang

Efter store underskud de seneste år er TK Development igen begyndt at tjene penge og forventer samtidig en mangedobling af overskuddet det kommende år.
TK Development ejer den ene halvdel af boligprojektet Amerika Have i Københavns Nordhavn, mens AP pension ejer den anden. | Foto: PR-illustration
TK Development ejer den ene halvdel af boligprojektet Amerika Have i Københavns Nordhavn, mens AP pension ejer den anden. | Foto: PR-illustration
AF RITZAU FINANS

TK Development præsterede et overskud på 14 mio. kr. før skat i regnskabsåret 2016/17, og selv om det var beskedent i forhold til både egenkapitalen på 1,3 mia. kr. og selskabets prognose om 10 til 30 mio. kr., er det alligevel et stort skridt fremad.

De foregående fire regnskabsår har nemlig budt på et samlet underskud på 591 mio. kr. før skat og 802 mio. kr. efter skat.

Det fremgår af ejendomsselskabets årsregnskab for 2016/17.

Forbedringen kommer på baggrund af et løft i omsætningen og højere indtægter fra joint ventures, ligesom 2016/17 var forskånet for negative værdireguleringer af investeringsejendomme. Dermed blev driftsindtægterne, EBIT, løftet til 51,8 mio. kr. mod et tab på 152,6 mio. kr. på samme post i 2015/16.

TK forventer i 2017/18 en mangedobling af overskuddet til mellem 100 og 120 mio. kr. før skat. Den prognose bunder i, at developmentaktiviteterne vil bidrage med en egenkapitalforrentning på 15 pct., ligesom der allerede er solgt flere betydende projekter helt eller delvist, herunder Strædet i Køge og Amerika Have i København.

Trods de sorte tal på bundlinjen foreslår TK Development ikke udbytte for 2016/17-resultater.

TK Development balancerer omkring nullet

TK-topchef: Projektpipeline er noget af det bedste vi har set 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også