"Overdreven bekymring": Svenske pensionsbosser skyder investorfrygt ned

Den voksende bekymring over den svenske ejendomsbranches tilstand og indvirkningen på den finansielle stabilitet nedtones af lederne fra to af Sveriges største pensionskasser.
Tomas Flodén er investeringschef hos pensionsselskabet AMF, der ved udgangen af sidste år havde 22 pct. af sine 734 mia. svenske kr. investeret i fast ejendom. | Foto: PR / AMF Pension
Tomas Flodén er investeringschef hos pensionsselskabet AMF, der ved udgangen af sidste år havde 22 pct. af sine 734 mia. svenske kr. investeret i fast ejendom. | Foto: PR / AMF Pension

Stigende renter har udhulet profitten for de stærkt forgældede svenske ejendomsselskaber, men trods styrtdykkede aktiekurser og en svækket valuta udtrykker nogle af landets største pensionsinvestorer tillid til landets finansielle sektor. Det skriver Bloomberg.

Ifølge Tomas Flodén, investeringsdirektør hos pensionsselskabet AMF nærer udenlandske investorer ”en overdreven bekymring.”

”Jeg er ikke bekymret for Sveriges finansielle stabilitet, og jeg er ikke bekymret for den svenske finanssektor,” siger Tomas Flodén.

Spørger man ledelsen hos statsejede Första AP-Fonden (også kaldet AP1), lyder svaret, at den nuværende turbulens kan begrænses uden yderligere alvorlige konsekvenser for det finansielle system, da et begrænset udbud lægger et sikkerhedsnet under ejendomsvurderingerne.

”For virkelig at få den negative nedadgående spiral skal du have bygget for meget på det forkerte sted, hvilket vi ikke har. Derudover skulle bankerne have været meget mere hensynsløse i deres udlån, hvilket de heller ikke har været,” udtaler Kristin Magnusson Bernard, adm. direktør hos AP1.

Ifølge hende skal vi sandsynligvis godt ind i 2024, før transaktionsmarkedet igen får luft under vingerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også