Tre hurtige på Mipim: Direktør har fået konkret viden til at styrke forretningen

MIPIM 2023: Per Thomas Dahl, topchef i CLT Danmark, er blevet bekræftet i, at Mipim-messen har sin berettigelse. 
Mipim 2023 løb af stablen fra 13.-17. marts i Cannes i Sydfrankrig. | Foto: S. d'Halloy / Image&Co
Mipim 2023 løb af stablen fra 13.-17. marts i Cannes i Sydfrankrig. | Foto: S. d'Halloy / Image&Co

CANNES – På verdens største ejendomsmesse, Mipim, har EjendomsWatch mødt topchefen fra CLT Danmark, Per Thomas Dahl, og stillet ham tre spørgsmål om messen. 

CLT Danmark leverer krydslamineret massivtræ, og CLT står får Cross Laminated Timber. Virksomheden oplyser, at ”CLT kan derfor bruges i alt slags byggeri til konstruktion af vægge, gulve, loft og tag.”

Hvor mange gange har du været på Mipim og hvorfor?

”Det er anden gang, jeg er på Mipim, og det giver mig lejlighed til at vedligeholde mit eksisterende netværk samt skabe nyt – ret effektivt. Dertil få et fingerpeg på, hvor branchen bevæger sig hen.”

Hvad er det store tema/emne, du konkret er hernede for i år?

”For mig er det en konkret fornemmelse for, om CO2 og krav til brug af fornybare ressourcer/materialer er på vej til effektiv implementering. Samt villighed til at anvende CLT-elementer til erstatning for betonelementer. Det er blevet bekræftet, og det giver mig mulighed for at styrke min forretning de rette steder, så vi tilpasser os markedet.”

Har Mipim stadig sin berettigelse, synes du?

”Det er et godt spørgsmål. Rationelt set, så er det naturligvis en ”dyr affære,” at vi tager herned for at møde hinanden. Omvendt har jeg svært ved at se hvilket format i Danmark, der ville kunne gøre det samme. Så ja, jeg mener det har sin berettigelse.”

På Mipim i år har små 23.000 købt adgang, hvoraf 633 er fra Danmark, hvilket er en smule færre end sidste år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også