CANNES – Folk står som sild i en tønde på München-standen. Der står vel 50-60 mand alene i køen hen til baren, hvor smilende tjenere langer tallerkener med medisterpølse og saltkringle over disken til sultne gæster. Det kunne minde om et suppekøkken, hvis det ikke var for jakkesættene og de dyre ure og udsigten på første parket til Middelhavet.

En deltager på messen nævnte tidligere på dagen, at der ikke er noget andet tidspunkt, noget andet sted i verden, hvor flere deals bliver signet og flere milliarder skifter hænder end på Mipim. Det overgår efter sigende alle andre branche-komsammener i kalenderåret. Alligevel kan man ikke dy sig for muligheden for et gratis måltid.

Det siger meget om ejendomsbranchen, der er drevet af et altoverskyggende fokus på marginer og afkast. Hver en krone bliver vendt, for til syvende og sidst er det dét, man bliver målt på. At det til tider går ud over kvaliteten af ejendommene – ikke mindst den arkitektoniske – er uundgåeligt.

Hvad end det er et low-effort betonbyggeri, hvor udvikleren har sparet arkitekten væk for at få projektet til at løbe rundt, eller de såkaldte vartegn i Ørestad og Aarhus Ø, hvor det er byplanlæggeren, der er udeblevet, så ”mangler der lidt på finish,” som de ville sige i Den Store Bagedyst. Ikke desto mindre har investorerne i årevis stået i kø for at overtage de triste nybyggerier, hvor der som bekendt er fri huslejefastsættelse.

Indtil videre har investorerne ikke lidt stort under, at byområderne mange steder ligner noget, der er løgn. Tværtimod: Driften går bedre end nogensinde. Som alle ejendomsbesiddere i disse dage går og siger til hinanden på Mipim, mens banker krakker under rentestigningerne, så er der stort set ingen tomgang nogen steder, og huslejen kan jo tilmed indekseres med inflationen.

Alt det kan selvfølgelig hurtigt ændre sig, hvis den længeventede recession en dag indfinder sig. I mellemtiden nyder branchen pindemadderne i det store skrummel, Festivalpalæet på havnefronten i Cannes – en til dels charmeforladt by, som ironisk nok er fyldt med sandblæste betonbyggerier, der lader en del tilbage at ønske på æstetikken.

Hvad sker i dag?

For morgenfriske masochister begynder dagen kl. 8 med Skanska og Byggesocietetets traditionsbundne Ejendomsløb 2023, der har 10 års jubilæum i år. Turen starter ved Café Roma (man skal rejse sig ved det træ, hvor man er faldet), og herfra kan deltagerne vælge mellem en skrækkelig og en meget skrækkelig start på dagen i form af enten fem eller syv kilometers løb.

Dem der hellere vil prøve kræfter med en lidt mere medgørlig sportsgren, kan med fordel slå et smut forbi La Pantiero på havnen ved middagstid, når et andet tilbagevendende Mipim-arrangement løber af stablen, nemlig MT Højgaards årlige boule-turnering. Har man ikke fået meldt sig til i tide, så fat mod: Der er masser af plads på tilskuerrækkerne.

Fra kl. 16 til kl. 17 er der på den danske stand fokus på København, som i 2023 er blevet udnævnt til såkaldt arkitekturhovedstad af Unesco. Hvad dét vil sige, finder vi forhåbentlig ud af, når stadsarkitekt Camilla van Deurs og Danske Arkitektvirksomheders adm. direktør, Lars Storr-Hansen, holder oplæg om det.

Det sidste punkt på dagens program er ”Capital Talk” i tidsrummet 17-18, hvor Bloxhub har inviteret København, Tallinn og Stockholm til en snak om ejendomsinvesteringer og nordeuropæiske værdier. Hvem der repræsenterer de tre byer, eller hvad ”nordeuropæiske værdier” er, melder historien ikke noget om, så det må være en overraskelse.

Konversationsleksikon

Dagens ord: Øjebæ (også i formen øjenbæ)

Oprindelse: Ordet er dannet i forbindelse med en kampagne, som Ekstra Bladet iværksatte i sommeren 1991.

Betydning: Bygning eller anden arkitektonisk frembringelse der er hæslig at se på og virker skæmmende på omgivelserne.

Eksempel: Der er da pudsigt, at verdens største ejendomsmesse finder sted i en by med så mange øjebæer som Cannes.