Tredje gang er lykkens gang: Lokale investorer overtager historisk Vejle-ejendom

Bo-To Ejendomme fortsætter investeringen i hjembyen Vejle med købet af centralt beliggende bolig- og butiksejendom. Sælger er lokal udvikler og erhvervsmand, der for 16 år siden totalrenoverede bygningen.
Latinergaarden har tidligere fungeret som uddannelsesinstitution og blev under besættelsen indtaget af tyskere. | Foto: Google Street View
Latinergaarden har tidligere fungeret som uddannelsesinstitution og blev under besættelsen indtaget af tyskere. | Foto: Google Street View

Ejendomsselskabet Bo-To Ejendomme har købt Latinergaarden på hjørnet af Nørrebrogade og Kalkbrænderivej i Vejle for knap 33 mio. kr. af en anden lokal investor i form af udvikler og erhvervsmand Lars Eriksen. Ejendommen skifter officielt hænder 1. november, skriver Fredericia Dagblad.

Den næsten 130 år gamle ejendom rummer i dag ni boliger og fem erhvervslejemål og har tidligere bl.a. lagt areal til Vejle Kommunale Gymnasium.

Selv kalder Lars Eriksen den centralt beliggende bygning, som han totalrenoverede tilbage i 2006, for ”den ejendom, der har betydet mest for mig.” Han fortæller desuden, at det var tredje gang, at han forhandlede om ejendommen med Bo-To Ejendommes ejere, Tomas Kjær Andersen og Bo Svenningsen.

Ifølge Tomas Kjær Andersen passer det nyindkøbte aktiv ”fint ind i vores portefølje.”

”Vi overtager en ejendom med mange trofaste lejere. Det har også spillet ind,” forklarer han.

Bo-To Ejendomme har også tidligere i år købt op i hjembyen, da man investerede i to strøgejendomme for i alt omkring 50 mio. kr. – heriblandt en anden historisk ejendom i form af Vissinghus med 20 lejeboliger og syv erhvervslejemål.

Værdiopskrivning sikrer rekordregnskab – runder 2 milliarder i ejendomme

Venner når 1,3 mia. kr. i ejendomme: Hellere 6 procent afkast i Tønder end 3 i København

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også