Nyt Plantorama i Taastrup bliver kædens hidtil største

Den danske havecenterkædes kommende afdeling ved Ikea i Taastrup skal også fungere som oplevelsescenter.
Plantorama i Taastrup bliver 15.000 kvm. | Foto: Plantorama/PR.
Plantorama i Taastrup bliver 15.000 kvm. | Foto: Plantorama/PR.

Til foråret åbner Plantorama sit hidtil største havecenter med centeret i Taastrup, der bliver 15.000 kvm.

Centeret, der efter planen åbner til marts, bliver også et oplevelsescenter med bl.a. dyr, og dermed breder Plantorama sin strategi fra kun at være et havecenter.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

”Vi har gennemgået en enorm udvikling over de seneste år, så Plantorama i dag er meget mere end et havecenter. Med centret i Taastrup hæver vi barren endnu en gang for vores koncepter, udtaler Peter Vang Christensen, der er administrerende direktør i Plantorama, i pressemeddelelsen.

Centeret i Taastrup bliver i to etager og kommer til at ligge ved siden af et Ikea-varehus. Plantorama-centeret kommer til at have 1200 kvm solcellepaneler på taget, der skal producere strøm til at dække dele af centerets forbrug, mens der også er installeret en 300.000 liter vandtank, der skal opsamle regnvand, som skal bruges til vanding af planterne.

EjendomsWatch omtalte sidste år, at et Plantorama-center var på vej i Taastrup.

27 centre i 2030

Centeret i Taastrup bliver Plantoramas 14., og havecenterkæden har en ambition om at åbne yderligere et center i Kolding i 2024. Inden 2030 har kæden en ambition om at have 27 centre i Danmark, og derudover overvejer Plantorama at rykke uden for landets grænser.

Plantorama blev grundlagt i 1987 af direktør Peter Vang Christensen, som stadig er ejer kæden.

I 2021 omsatte kæden for 592 mio. kr., hvilket var det hidtil højeste i selskabets historie. Samtidig steg overskuddet før skat til knapt 74 mio. kr., hvilket ligeledes var rekordhøjt.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie DetailWatch.)

Ikea-naboer sætter navn på totalentreprenør til omfattende butiksprojekt ved København

Manden bag 13 Plantorama-havecentre har et mål om at nå op på 25

Jysk ejendomsselskab vil skabe handelsområde på tidligere Ikea-grund

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også