Copenhagen Capital ser opkøb som mulighed efter to frasalg

Det børsnoterede ejendomsselskab kom ud af første halvår med fremgang på toplinjen.
"Ejendomsporteføljen er i god drift og tomgangen er lav,” siger Rasms Greis, adm. direktør i børsnoterede Copenhagen Capital. | Foto: PR
"Ejendomsporteføljen er i god drift og tomgangen er lav,” siger Rasms Greis, adm. direktør i børsnoterede Copenhagen Capital. | Foto: PR
AF MARKETWIRE

Copenhagen Capital, der har ejendomme i København og på Frederiksberg, kom ud af første halvår med fremgang og overvejer investering i nye ejendomme efter et par frasalg i den senere tid.

Det fremgår af halvårsregnskabet.

I marts solgte Copenhagen Capital en ejendom på Nørrebro til en købesum, der overstiger den bogførte værdi med 11 pct. Desuden er en ejendom på Frederikssundsvej blevet solgt til Akademikerpension for 115 mio. kr. i juli. Den pris oversteg bogført værdi med 14 pct.

”Frasalget af Møllegade 3, København N og Frederikssundsvej 11, København NV har frigivet ressourcer, som dels er brugt til at udbetale udbytte til aktionærerne på samlet 23,6 mio. kr. og dels giver mulighed for opkøb af yderligere ejendomme, såfremt de rigtige muligheder skulle opstå i et usikkert marked, som er påvirket af et ustabilt politisk miljø samt stigende inflation og rente,” siger adm. direktør Rasmus Greis ifølge regnskabet.

I årets første seks måneder voksede toplinjen til 20,8 mio. kr. fra 17,9 mio. kr. i første halvår sidste år.

Desuden steg resultatet før kurs- og værdiregulering, EBVAT, til 8,7 mio. kr. fra 8 mio. kr., og efter skat er fremgangen endnu markant, da alene kursregulering af gæld påvirkede resultatet positivt med 62,3 mio. kr.

På bundlinjen blev det samlet til et overskud på 90,1 mio. kr. mod 55,5 mio. kr. i samme periode sidste år.

”I årets første 6 måneder har vi holdt fokus på organisationen og driften af kerneforretningen. Ejendomsporteføljen er i god drift og tomgangen er lav,” vurderer adm. direktør Rasmus Greis ifølge regnskabet.

Prognosen for hele året lyder uændret på 17-20 mio. kr. i resultat før kurs- og værdireguleringer.

Copenhagen Capital sælger københavnske ungdomsboliger til pensionsselskab

Copenhagen Capital har solgt fra med gevinst

Copenhagen Capital kommer ud af 2021 med driftsfremgang på 5 pct.

Copenhagen Capital giver kapitalfond en kurv: ”Vi søger ikke en afviklingssituation”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også