EjendomsWatch

Copenhagen Capital sælger københavnske ungdomsboliger til pensionsselskab

To ejendomme er kommet ud af samarbejdet mellem Helmersen Gruppen og Copenhagen Capital, som afsluttes med salget af fællesejede ejendom i København.

Rasmus Greis, adm. direktør i Copenhagen Capital. | Foto: PR

Ejendomsselskaberne Helmersen Gruppen og Copenhagen Capital er lykkedes med at afsætte ejendommen Frederikssundsvej 11 i Københavns Nordvestkvarter til en pris 11 pct. højere, end hvad ejendommen var bogført til.

Køberen er pensionskassen Akademikerpension, som overtager Frederikssundsvej 11 i en skødehandel til 115 mio. kr., såfremt lejerne ikke gør brug af deres forkøbsret. Det skriver Copenhagen Capital i en børsmeddelelse.

Copenhagen Capital og Helmersen Gruppen ejede hver især 50 pct. af ejendommen. Handlen sikrer Copenhagen Capital et provenu på 36,3 mio. kr.

Copenhagen Capital og Helmersen Gruppen, som ejes af Peter Helmersen, har samarbejdet om at udvikle Frederikssundsvej 11. Ejendommen består i dag af 41 fuldt udlejede ungdomsboliger, erhvervslokale og parkeringskælder.

Tidligere har de to selskaber også samarbejdet om at udvikle ejendommen Læderstræde 11 i Københavns Indre By. Copenhagen Capital overtog sidste år Helmersen Gruppens andel på 50 pct. i den ejendom.

”Vi har haft et godt samarbejde med Helmersen Gruppen A/S med udviklingen af ejendommene Læderstræde 11, København K, og Frederikssundsvej 11, København NV. Begge projekter har været succesfulde, det er blevet til to smukke ejendomme som vi er stolte af, ligesom økonomien også har været ganske fornuftig,” udtaler adm. direktør for Copenhagen Capital, Rasmus Greis, i fondsbørsmeddelelsen.

Derfor er Copenhagen Capital i dag eneejer af samtlige ejendomme i selskabets portefølje.

Copenhagen Capital har en portefølje med en værdi i omegnen af en mia. kr. Selskabet ansatte sidste år Rasmus Greis som adm. direktør.

Helmersen Gruppen ejes og drives af Peter Helmersen, søn af erhvervsmand Klaus Helmersen, og er blandt andet medejer af Container Living, der udvikler boliger i containere.

Copenhagen Capital har solgt fra med gevinst

Copenhagen Capital kommer ud af 2021 med driftsfremgang på 5 pct.

Mere fra EjendomsWatch

DI opretter nyt talerør: DI Ejendom

Talerøret Ejendomdanmark får ny konkurrent i erhvervsorganisationen DI, der sammen med ti selskaber i branchen etablerer DI Ejendom. Jeudan-direktør er blandt de drivende kræfter.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier