Priserne styrtdykker på det svenske boligmarked

Stigende renter presser boligmarkedet i Sverige, hvor priserne er i frit fald. Det ses særligt i den svenske hovedstad, Stockholm, hvor priserne på lejligheder er faldet med over 8 procent på halvanden måned.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

På halvanden måned er der barberet 8,2 procent af prisen på en lejlighed i Stockholm i Sverige. Det skal ses i lyset af, at den svenske nationalbank den 30. juni lavede den største rentestigning i 22 år, da man hævede den toneangivende rente med 0,50 procentpoint til 0,75 procent, skriver Børsen.

“Nedturen har indtil videre været hurtigere og større, end vi havde forventet. Hovedårsagen er større og hurtigere rentestigninger end forventet. Forbrugertilliden er tæt på et rekordlavt niveau, og priserne er faldet i overensstemmelse med forbrugernes dramatisk forringede forventninger til boligpriserne,” skriver analytiker Gustav Helgesson fra Nordea i en kommentar til de faldende boligpriser.

Zoomer man ud fra den svenske hovedstad og ser mere bredt på boligmarkedet i Sverige, ser man samme tendens, omend knap så udtalt. På landsplan er priserne således faldet med 3,8 procent. Samtidig steg boligudbuddet med 20 procent sammenlignet med samme periode sidste år, mens handelsaktiviteten er faldet med 20 procent.

Klumme: Rentestigninger vil især påvirke danske og mindre investorer

EDC: Stigende renter ændrer på investorernes forventninger

Klumme: Investeringsmuligheden gemmer sig måske i usikkerheden på markedet

Ejendomdanmark: Den økonomiske usikkerhed har udløst en forventningskrise

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også