EjendomsWatch

M. Goldschmidt indlemmer tidligere minister i bestyrelse

Lene Espersen træder ind i bestyrelsen hos den privatejede investeringskoncern M. Goldschmidt Holding. Her skal den tidligere konservative minister ifølge ejer Mikael Goldschmidt bl.a. ”bidrage med både viden og netværk forbundet med fremtidens krav til erhvervslivet.”

Lene Espersen har beklædt tre ministerposter: justitsminister, økonomi- og erhvervsminister samt senest udenrigsminister. | Foto: Kaare Smith

Den tidligere konservative leder og minister Lene Espersen er nyt medlem af bestyrelsen hos M. Goldschmidt Holding. Det skriver den privatejede københavnske investeringskoncern i en pressemeddelelse.

56-årige Lene Espersen har været adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder, siden hun forlod dansk politik tilbage i slutningen af 2014.

Ejer og formand Mikael Goldschmidt forklarer som baggrund for udnævnelsen, at ”koncernen og resten af ejendomsbranchen står foran en monumental opgave med at omstille os til en mere bæredygtig forretningsmodel.”

”Jeg er overbevist om, at Lene vil bidrage med både viden og netværk forbundet med fremtidens krav til erhvervslivet – i tillæg til indsigt i erhvervspolitiske rammevilkår og den politiske proces forbundet hermed,” siger Mikael Goldschmidt i meddelelsen.

I bestyrelsen får Lene Espersen udover Mikael Goldschmidt selskab af næstformand Jens Peter Toft, Peter Winther og Christian Richter samt ejerens to børn, Anne-Sofie og Daniel Goldschmidt.

Stifteren Mikael Goldschmidt trådte for to år siden, i 2020, ud af koncernens daglige ledelse og overlod direktørposten til den 20 år yngre Søren Bjørn Hansen, der tilbage i 2016 var kørt i stilling som viceadm. direktør for virksomheden.

Som EjendomsWatch kunne fortælle tilbage i april, kom M. Goldschmidt-koncernen ud af 2021 med sit næstbedste resultat nogensinde; resultatet før skat beløb sig sidste år til 469 mio. kr., mens de samlede indtægter steg til 1663 mio. kr., hvoraf isenkræmmerkæden Imerco stod for langt størstedelen.

M. Goldschmidt Holding er i øjeblikket i gang med opføre sit til dato største projekt i form af bydelen Frederiksbro i nordsjællandske Hillerød med byggeretter på i alt 120.000 kvm og en værdi efter afsluttet byggeri på omkring 4 mia. kr. Allerede sidste år var Mikael Goldschmidt ude og beskrive Frederiksbro-projektet som ”en bragende succes.”

M. Goldschmidt-topchef efter ”fantastisk år”: Vi har haft en heldig hånd

Matadoren der fik nej i banken – og købte barndommens gade

Direktionen i M. Goldschmidt udvides som led i generationsskifte: Direktør forfremmes

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 26: Over for gult

Med dagens Tour de France-start i København viser hovedstaden endnu engang sin status som en international by. Ikke så sært, at udenlandske investorer stadig gerne vil have del i værdierne, også selvom de måske tager et dyk for en tid.

Trængt boligfond må alligevel skride til salg

Frederiksberg Boligfond er stadig i så sårbar økonomisk situation, at der skal skaffes penge via ejendomssalg – præcist det, der i 2018 udløste folkelige protester, da Blackstone var udset som køber.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier