Thylander henter ESG-profil hos Nrep

Et stigende fokus på bæredygtighed får ejendomsinvestoren til at hente ESG-manager, der har været hos Nrep i godt et år og før det hos Deloitte.
"Uanset om det handler om at tiltrække investorer, lejere eller ansatte, så spiller det en afgørende rolle, at man som virksomhed kan dokumentere, at man er med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning," lyder det fra Thylander Gruppens ledende partner Kristian Krogh. | Foto: PR / Thylander
"Uanset om det handler om at tiltrække investorer, lejere eller ansatte, så spiller det en afgørende rolle, at man som virksomhed kan dokumentere, at man er med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning," lyder det fra Thylander Gruppens ledende partner Kristian Krogh. | Foto: PR / Thylander

Ejendomskoncernen Thylander har ansat Christian Haaber Westergaard Nielsen som ny ESG-manager, hvor han skal styrke selskabets indsats inden for bæredygtighed.

Det skriver Thylander i en pressemeddelelse.

”Vi kommer til i de kommende måneder både internt og eksternt at sætte endnu mere fokus på det samfundsansvar, der følger med at være en af Danmarks ledende aktører på ejendomsmarkedet,” udtaler managing partner Kristian Krogh i pressemeddelelsen.

”Uanset om det handler om at tiltrække investorer, lejere eller ansatte, så spiller det en afgørende rolle, at man som virksomhed kan dokumentere, at man er med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Der skal arbejdes og afrapporteres på alle parametre i den sammenhæng. Vi er meget glade for, at vi nu har fået Christian Haaber Westergaard Nielsen i spidsen for dette arbejde,” fortsætter han.

Den nye ESG-manager kommer fra en tilsvarende stilling i ejendomskoncernen Nrep og er uddannet økonom.

”Som datadrevet økonom ser jeg det som en stor styrke at kunne indsamle og bearbejde data, så vi hele tiden kan se, hvor vi kan forbedre os, og at vi samtidig kan dokumentere for vores omverden, at vi tager ESG-agendaen alvorligt og bidrager til at øge indsatsen for mere bæredygtighed inden for ejendomssektoren,” udtaler Christian Haaber Westergaard Nielsen i pressemeddelelsen.

Ifølge sin Linkedin-profil har han været hos Nrep i godt et år, efterfulgt af fire et halvt år hos Deloitte Consulting.

Thylander forrentede egenkapitalen med 50 pct i 2021

Thylander: Vi var største investor i 2021

Fremgang for Thylander-ejet udvikler

Thylander udvider partnerkreds og tager fuldt ejerskab over udviklingsselskab

Thylander vil fordoble sin portefølje til over 30 mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også