Thylander udvider partnerkreds og tager fuldt ejerskab over udviklingsselskab

Ejendomskoncernen Thylander ejer fremover hele Sophienberg Gruppen og udpeger udviklerens adm. direktør, Lars Bigom, som ny partner i en kreds, der fremover tæller ni personer. De to selskaber varsler ny milliardfond.
Lars Bigom er ny partner hos Thylander og fortsætter som adm. direktør hos Sophienberg Gruppen. | Foto: PR
Lars Bigom er ny partner hos Thylander og fortsætter som adm. direktør hos Sophienberg Gruppen. | Foto: PR

Efter otte år som delejer overtager Thylander den fulde kontrol over udvikleren Sophienberg Gruppen. Samtidig indtræder Sophienberg-medstifter og -topchef Lars Bigom i partnerkredsen hos ejendomskoncernen, fremgår det af en pressemeddelelse.

Overtagelsen betyder, at Niels Krag, der var med til at stifte Sophienberg Gruppen i 2007, ikke længere er medejer. Han fortsætter dog som direktør med ansvar for byggeri og produktion, ligesom virksomheden Sophienberg Gruppen fortsætter sine aktiviteter under samme navn.

Thylanders partnerkreds består fremover af ni personer, der ud over Lars Thylander selv, ledende partner Kristian Krogh, Henrik Køhn og førnævnte Lars Bigom tæller nyudnævnte Jørgen Rugholm og Frederik Wiidau samt de associerede partnere Maj Blach, Mikkel Rosendahl, Jarl Greve.

”Med udvidelsen af partnerkredsen ruster vi os til at realisere vores vækstambitioner. Vi forstærker vores ledelseskapacitet og fremtidssikrer virksomheden,” siger Kristian Krogh i meddelelsen.

I går, tirsdag, kom det frem, at Thylander, der i dag forvalter ni ejendomsfonde, og som netop er flyttet ind i et nyt hovedkvarter på adressen Bredgade 40, frem mod 2026 har ambitioner om at fordoble sin portefølje fra omkring 15 til over 30 mia. kr.

Sammen vil Thylander og Sophienberg Gruppen dette forår lancere en fond med en investeringskapacitet på 2 mia. kr., som skal udvikle, bygge og drive boligejendomme.

Thylander vil fordoble sin portefølje til over 30 mia. kr.

Thylander henter direktør hos norsk hotelmogul: ”Må knibe mig selv i armen”

Sophienberg Gruppens nordsjællandske bydelsprojekt mister politisk flertal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også