Casa bygger for Vision: Ejendom med butikker og 113 boliger på vej i Hillerød
Med Vision Ejendomme som bygherre tager Casa til september fat på opførelsen af et kombineret bolig- og erhvervsbyggeri i den centrale del af nordsjællandske Hillerød. Det skriver den Horsens-baserede entreprenør- og udviklervirksomhed i en pressemeddelelse.
I processen skal den nuværende erhvervsejendom i ét plan på adressen Slangerupgade 48 rives ned for at give plads til den nye 12.560 kvm store bygning, der skal rumme 113 boliger og op til tre butikker i stueplan på hver især 650 kvm.
”Hillerød by har rigtig meget at byde på med mange spændende udviklingsprojekter i gang og undervejs,” lyder det fra Peter Julius Jensen, investeringsdirektør i Vision Ejendomme, i meddelelsen.
”Vi ser frem til at bidrage til udviklingen ved at skabe et bindeled imellem den gamle by og den nye bydel med fokus på bæredygtige boliger og detail tæt på naturskønne omgivelser, kulturelle oplevelser, transport og dagligvareindkøb.”
Ejendommen, der bliver certificeret med DGNB Guld, er tegnet af arkitektvirksomheden C.F. Møller, og de 113 boliger vil variere i størrelse fra 35 til 135 kvm. Projektet forventes at stå på i to år og dermed blive afsluttet i september 2024.
Lars Larsen Group (LLG) og Schou Family Invest ejer størstedelen af Vision Ejendomme gennem det fælles selskab Vision Properties, mens Copi Group, som søskendeparret Maria Brunander Vøgg og Jesper Brunander står bag, ejer 20 pct.
”Markant vækst”: Vision Ejendomme runder kvart milliard på bundlinjen
Casa klar til væksteventyr med ny tysk ejer
Casa leverer ny rekord på toplinjen – men lønsomheden løjer af
Relaterede artikler:
Casa klar til væksteventyr med ny tysk ejer
For abonnenter