Deas klar med løsning til at certificere bygningers digitale evner

Ejendomsrådgiveren Deas har indgået partnerskab med global virksomhed og kan nu certificere kontorejendommes digitale infrastruktur. Brugerne stiller stigende digitale krav, lyder det fra Deas-topchef.
Deas med adm. direktør Rikke Lykke i front opruster på den digitale infrastruktur i nyt samarbejde med global partner. | Foto: PR / Deas
Deas med adm. direktør Rikke Lykke i front opruster på den digitale infrastruktur i nyt samarbejde med global partner. | Foto: PR / Deas

Brugernes forventninger og krav til en ejendoms digitale infrastruktur stiger, og det tager Deas nu konsekvensen af og indgår partnerskab med proptech-virksomheden Wiredscore. Det oplyser ejendomsrådgiveren i en pressemeddelelse.

”Vi ønsker at tilbyde vores investorer en stærk rådgivning inden for alt, der relaterer sig til ejendommen, og sikre at vi sammen kan imødekomme de stigende krav fra brugerne,” lyder det fra Rikke Lykke, adm. direktør i Deas.

Ifølge meddelelsen er amerikanske Wiredscore et globalt certificeringssystem, der vurderer en ejendoms digitale infrastruktur og smartteknologi.

Der måles på en lang række parametre, bl.a. forsyningssikkerhed i forhold til strøm, installationer, tilgængelige føringsveje, plads til tech-udstyr, lokal mobildækning og adgang til offentligt wi-fi i fællesområder.

Certificeringsprocessen resulterer i en score på 0-100, og ejendomme kan tildeles et af fire certificeringsniveauer: Certificeret, sølv, guld eller platin, fremgår det.

Uddanner personale

Deas vil både benytte certificeringssystemet i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Og på tværs af de lande vil 12 medarbejdere blive uddannet til specialister på området.

I den forbindelse roser Wiredscores udviklingsdirektør, Henry Pethybridge, Deas’ engagement.

”Teknologiske forandringer sker hurtigt, og vores program giver fagfolk inden for ejendomsbranchen mulighed for at være på forkant med det teknologiske design i bygninger,” udtaler han.

Udover at proptech-løsningen holder Deas up to speed med den digitale udvikling og dermed fastholder og tiltrækker kunder, kan certificeringsteknologien også bidrage positivt til en virksomheds bæredygtighedsstrategi.

Det sker bl.a. ved at fremtidssikre ejendommen, så man undgår unødige ombygninger. Samtidig sikrer man et godt arbejdsmiljø og en høj produktivitet, når medarbejderne har et effektivt, digitalt setup, lyder det i meddelelsen.

Tunge navne gæster proptech-konference

Proptech-konference udskydes mere end to måneder

Proptech-virksomhed er gået fra fire til 80 mand siden 2017

Danmark skal finde et nyt format på Mipim: ”Ellers lukker vi”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også