Dansk Mipim-stand åbner: Overvældende fremmøde overrasker arrangør

MIPIM 2022: Verdens største ejendomsmesse, Mipim, er netop skudt i gang i Cannes, og den danske stand har allerede ved åbningen tiltrukket læssevis af danske deltagere. Niveauet er ligesom før coronapandemien, siger en ”superglad” Lars Sønderskov fra Byggesocietetet til EjendomsWatch.
Efter et stort åbningsbifald til den danske stand, skulle Lars Sønderskov, sekretariatschef i Byggesocietetet, foreviges bag baren. | Foto: Privatfoto: Maja Tvilum Lauridsen
Efter et stort åbningsbifald til den danske stand, skulle Lars Sønderskov, sekretariatschef i Byggesocietetet, foreviges bag baren. | Foto: Privatfoto: Maja Tvilum Lauridsen

CANNES – Den danske stand er netop åbnet på årets Mipim med et overvældende fremmøde, lyder det fra Lars Sønderskov, sekretariatschef i Byggesocietetet, som arrangerer den danske stand.

”Jeg er altså lidt overrasket over det flotte fremmøde. I hvert fald når man tænker på, da vi for seks uger siden var i tvivl, om vi overhovedet skulle herned, og når vi så nu kan se, at der faktisk er omkring 700 tilmeldte danskere, så er det jo faktisk på niveau med, som det plejer,” siger han til EjendomsWatch.

I ugerne op til, at verdens største ejendomsmesse skulle finde sted, udtalte byggesocietetet, at man forventede stor opbakning til Mipim, særligt fordi netværk er i højsædet.

”Hvis man bare kigger rundt, så kan man jo se, at folk taler sammen på kryds og tværs. Både store klynger som står og hyggesnakker, men også to og to, der lige sidder sammen. Og vi ved jo, at alle caféerne, restauranterne og lejlighederne heromkring også bliver brugt til netop det. Så det virker fuldstændig Mipim, som det plejer at være,” forklarer Lars Sønderskov og slår ud med armen mod de mange fremmødte.

Foto: Privatfoto: Maja Tvilum Lauridsen
Foto: Privatfoto: Maja Tvilum Lauridsen

På få dage forvandler Cannes sig fra en stille og rolig soveby til pludselig at summe af liv og byde velkommen til ”20.000 jakkesæt,” som sekretariatschefen siger.

”Allerede da vi kom herned i lørdags, og folk gik og gjorde standene færdige, da havde vi en følelse af, at det er fuldstændig, som det plejer at være. Så vi er jo bare superglade, og vi har en megalækker stand i år her lige ved siden af Dansk Industri, så det føles som om, vi har ét stort dansk område.”

Foto: Privatfoto: Maja Tvilum Lauridsen
Foto: Privatfoto: Maja Tvilum Lauridsen

Mandagens Mipim-noter: Åbning, konferencetemaer, talere, proptech, priser

Massiv interesse for Mipim: ”Billetterne er revet væk”

Danmark på en femteplads med antal deltagere til Mipim

Dansk Industri tager afsted til Mipim-messe for første gang

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også