By & Havn har 100.000 kvm udviklingsområde med til Mipim

MIPIM 2022: Investorer i ind- og udland skal få øjnene op for et bolig- og erhvervsområde med metro til døren, lyder det fra Københavns Kommunes udviklingsselskab forud for, at ejendomskonferencen Mipim skydes i gang.
“Området kommer til at indeholde alt det, som kendetegner København," siger Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn, om det nye byuviklingsområde ved Enghave Brygge, som investorer nu skal lokkes med. | Foto: PR / By & Havn
“Området kommer til at indeholde alt det, som kendetegner København," siger Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn, om det nye byuviklingsområde ved Enghave Brygge, som investorer nu skal lokkes med. | Foto: PR / By & Havn

Et milliardprojekt midt i København er med i tasken, når kommunens byudviklingsselskab By & Havn møder investorer og udviklere på denne uges Mipim-messe i sydfranske Cannes.

Konkret er der tale om salgsprospektet for Enghave Brygge mellem Havneholmen i nord og Teglholmen i syd, der skal udvikles til et sammenhængende metrobetjent bolig- og erhvervsområde, også med en en daginstitution inkluderet.

”Vi mærker allerede stor interesse for Enghave Brygge og forventer derfor, at vi vil få mange interesserede købere til området. Det er et område, som er eftertragtet både på grund af dets beliggenhed tæt på vandet og metro, men også fordi det er en af de sidste boligbyggeretter i området, som i forvejen er meget populært,” udtaler Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn, i en pressemeddelelse.

Området er på 100.000 etagemeter og By & Havn forventer at finde en enkelt køber til hele området, som vil indeholde 29 procent almene boliger, når det står færdigt.

“Området kommer til at indeholde alt det, som kendetegner København. Kanaler og en lokal havn, metro og cykelstier, boliger med udsigt over vandet og grønne byrum, hvor fællesskaber kan trives. Og så skaber området her sammenhæng i Sydhavnen, som det sidste af udviklingsområderne,” lyder det fra Anne Skovbro.

Nu starter en indledende dialog med interesserede købere frem mod sommeren 2022, mens selve processen, hvor interesserede kan afgive købstilbud på området, gennemføres i slutningen af året, hvorefter der i starten af 2023 træffes beslutning om valg af køber til udviklingen af hele området.

Investorer og rådgivere på stribe tager til Mipim

By & Havn udskyder byggeri til 800 mio. kr.

Milliardprojekt skal friste investorer når Aarhus tager til Mipim

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også