Britisk rigmandsfamilie kaster sig over danske blomster

Når havecentret Billigblomst nu sætter fart på sin ekspansionsstrategi, bliver det med britiske Pears’ danske gren, Pears Global Real Estate Denmark, som samarbejdspartner i jagten på ”ejendomme med en vis volumen og bred geografisk spredning.”
Brian Reenberg, ejer af Billigblomst, og Pears Globals danske repræsentant, Emil Holmboe Christiansen, ses her i et af kædens havecentre. | Foto: PR
Brian Reenberg, ejer af Billigblomst, og Pears Globals danske repræsentant, Emil Holmboe Christiansen, ses her i et af kædens havecentre. | Foto: PR

Pears Global Real Estate Denmark (PGRED) har fået til opgave af hjælpe den 11 år gamle aarhusianske havecentervirksomhed Billigblomst med at nå sine vækstmål. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Konkret har Billigblomsts ekspansion netop kastet det sjette havecenter af sig, i midtjyske Herning, og senere i år bliver Odense og nordsjællandske Hillerød føjet til listen af centre.

Ifølge Brian Reenberg, ejer af Billigblomst, går strategien bl.a. ud på at udvide kæden med ”lokaltforankrede butikker rundt om i hele landet.”

”For at indfri vores ambitioner samarbejder vi med PGRED om opkøb vores eksisterende og fremtidige ejendomme,” siger Brian Reenberg og tilføjer:

”På kontoret i Århus tør vi tænke stort, så nu hvor planen er lagt, og de strategiske samarbejdsaftaler på plads glæder vi os til at vise, hvad vi kan.”

Emil Holmboe Christiansen, der har titel af investment executive hos PGRED, beskriver Billigblomst som ”en imponerende forretning, som vi tror på i det lange løb.”

”Vi ser frem til at samarbejde med Brian, og har skabt et solidt fundament til at bygge en attraktiv portfølje af ejendomme med en vis volumen og bred geografisk spredning,” lyder det fra Emil Holmboe Christiansen.

Pears Global Real Estate Denmark blev for 10 år siden etableret som den danske gren af det britiske familieselskab Pears Global og har i dag ejendomsaktiver for adskillige milliarder her til lands.

Rådgivningen i forbindelse med det nyetablerede samarbejde bliver håndteret af Lundgrens på Pears’ side, mens Innova har rådgivet Billigblomst, hvis ekspansionsplaner også inkluderer udenlandske markeder som England, Tyskland og Holland.

Investeringschef skifter Pears ud med Nrep

Nyt varehus rykker ind på tidligere fabriksgrund i Sønderborg

Ny investeringschef skal fordoble diskret investors danske portefølje

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også