Købmandsbutikker uden bemanding skal åbne inden sommer

Dagligvarekoncernen Dagrofa vil allerede inden for få måneder åbne de første døgnåbne, ubemandede butikker, fortæller kædedirektør.
Foto: PR / Dagrofa
Foto: PR / Dagrofa

Dagrofa vil give kunderne mulighed for at handle uden for normale åbningstider. Derfor har dagligvarekoncernen nu indgået samarbejde med butiksudviklingsselskabet Retail360 samt parkeringsselskabet Apcoa om åbningen af ubemandede, døgnåbne butikker.

Ifølge en pressemeddelelse skal de ubemandede butikker drives af Let-Køb-købmænd i nærområdet, og planen er, at de første butikker allerede i løbet af maj og juni skal åbne i henholdsvis hovedstadsområdet og Nordsjælland.

”Let-Køb er en meget fleksibel butikskæde, som findes i mange forskellige konstellationer, og nu kan vi styrke vores lokale Let-Køb-købmænd med tilføjelsen af ubemandede butikker der, hvor det ikke giver mening at have en almindelig dagligvarebutik,” siger kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-Køb, Esben Keller.

Butikkerne bliver – ligesom Nærkøbs nye ubemandede butik i Faxe – indrettet i en 40-fodscontainer, og her vil kunderne få mere end 500 forskellige varenumre at vælge imellem.

Købmandskæder vil bruge franchisemodel i deres jagt på flere butikker

Nyt liv til truede butikker: Coop tester brugs uden bemanding

Dagrofa vil genoplive uddøende dagligvarebutikker på landet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også