Sophienberg Gruppens nordsjællandske bydelsprojekt mister politisk flertal

Opførelsen af et større bydelsprojekt i nordsjællandske Kokkedal, som Thylander-ejede Sophienberg Gruppen står bag, er kommet i modvind og har ikke længere et politisk flertal bag sig. "Vi skal give sagen noget tid," lyder det fra Socialdemokratiet.
Sophienberg Gruppen købte sidste år et areal omkring Kokkedal Station, som skal udvikles til en ny bydel på i alt 21.000 kvm. | Foto: PR-visualisering / Rum
Sophienberg Gruppen købte sidste år et areal omkring Kokkedal Station, som skal udvikles til en ny bydel på i alt 21.000 kvm. | Foto: PR-visualisering / Rum

Efter efterårets kommunalvalg er der opstået tvivl om fremtiden for bydelen Kronholm, som den Thylander-ejede udvikler Sophienberg Gruppen ellers skulle opføre ved Kokkedal Station i Nordsjælland frem mod 2025. Det skriver sn.dk.

I sommer var der flertal for projektet kommunalbestyrelsen, men så nemt kommer det ikke til at gå, hvis man skal tro socialdemokraternes gruppeformand, Marcus Guldager, hvis parti ikke ønsker at" sige ja til det foreliggende projekt."

"Det skal ned i byggeprocent og være mindre til gene for naboerne. Og jeg mener, at vi skal give sagen noget tid," siger Marcus Guldager.

Den konservative borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved, erkender, at det oprindelige flertal, der skulle lede videre til udførelsen af en lokalplan, er væk, og fastslår, at Sophienberg Gruppen-projektet bliver "et af de helt store temaer i denne valgperiode."

Projektudvikler køber 26.000 kvm i Nordsjælland: Vil udvikle ny bydel

Projektudvikler skal skabe tryg og blandet bydel i Nordsjælland 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også