Aarhus-udvikler sælger 72 boliger til lokal investor

Transaktionern mellem de to parter omfatter 3500 kvm boliger, som overdrages til den lokale køber fuldt udlejet, lyder det fra sælger.
Visualisering af ejendommen som indeholder 72 lejligheder, der netop er blevet solgt til den lokale investor Imbro. | Foto: PR / 1927 Estate
Visualisering af ejendommen som indeholder 72 lejligheder, der netop er blevet solgt til den lokale investor Imbro. | Foto: PR / 1927 Estate

Det er to lokale aktører, som en transaktion med 72 boliger er foregået mellem.

Lejlighederne skifter således hænder fra ejendomsudvikleren 1927 Estate til investoren Imbro - dog skal sælger fortsat stå for driften af ejendommen, som er beliggende i Aarhus-forstaden Tilst, fremgår af en pressemeddelelse.

"I forbindelse med udviklingen af projektet har vi fokuseret på, at DGNB-certificeringen skulle komme lejerne til mest mulig glæde og konkret gavn i hverdagen. Eksempelvis med en bedre lydklasse end påkrævet og i vores valg af vinduer," lyder det fra Saracamilla Schriver, ejendomsudvikler hos 1927 Estate.

Og netop det bæredygtige element har været en vigtig faktor på købersiden.

"Bæredygtige ejendomme er helt klart noget, vi kommer til at satse mere på i fremtiden. Udover at det er ansvarligt i en overordnet klimakontekst, så er det også som investeringsselskab sund fornuft at udbyde den type ejendomme som lejemarkedet efterspørger," udtaler Lars Thomsen, direktør og partner i Imbro.

De nye beboere flyttede ind i lejlighederne 15. december i år, som ifølge meddelelsen består af 1-3 værelser.

Jyske Adsbøll er entreprenør på projektet.

Rema 1000-direktør solgte sin egen ejendom til sin arbejdsgiver

Jyske ejendomsaktører indgår joint venture – skal udvikle boliger til milliardforvalter 

Aarhus-udvikler køber grund til boligprojekt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også