Hotelkæde ramt af kæmpe cyberangreb

Natten til torsdag blev den norske hotelkæde Nordic Choice Hotels med over 200 hoteller i Norden ramt af et hackerangreb, der har lagt kædens systemer ned. Flere københavnske hoteller som Clarion og Skt. Petri indgår i kæden.
Den norske hotelkonge, Petter Stordalens hotelkæde er ramt af et omfattende cyberangreb | Foto: Stine Bidstrup/ERH
Den norske hotelkonge, Petter Stordalens hotelkæde er ramt af et omfattende cyberangreb | Foto: Stine Bidstrup/ERH

Nordens største hotelkæde, Nordic Choice hotels, har siden natten til torsdag været sat ud af spil i et omfattende cyberangreb, der har ramt både booking, betaling og flere andre systemer.

Det skriver hotelkæden i en pressemeddelelse.

Det er dog endnu uvist, hvad angrebet består i, og om der er tale om eksempelvis et ransomwareangreb med krav om løsepenge.

Kæden ejes af norske Petter Stordalen og omfatter også danske hoteller, herunder Clarion Hotel nær Københavns Lufthavn og Skt. Petri. I alt består kæden af over 200 hoteller i norden.

Hotellerne tjekker i øjeblikket gæster ind og ud manuelt, og tager også manuelt imod bookinger.

Hotelmagnaten Petter Stordalen: Vi står på tærsklen til de glade 20'ere

Petter Stordalen spår endnu et milliardtab for sin hotelkæde

Petter Stordalens hotelimperium blev hårdt ramt af krisen: "Optimister kan føre os langt" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også