Barkoncern overtager madmarked i Odense

Efter mange års økonomiske udfordringer overtager Rekom nu det odenseanske madmarked Arkaden Food Hall.
Foto: Peter Thomsen / Watch Medier
Foto: Peter Thomsen / Watch Medier

Samtlige madboder på det odenseanske madmarked Arkaden Food Hall er blevet opsagt og er i stedet blevet tilbudt at rykke videre til et andet sted i Odense.

Fra årsskiftet rykker barkoncernen Rekom nemlig ind i lokalerne, der er centralt placeret i Odense, skriver Fyens Stiftstidende.

Dermed bliver der sat et punktum for madmarkedet, der ifølge avisen aldrig rigtig kom til at fungere.

Overtagelsen kommer da også efter flere år med økonomiske problemer i Arkaden Food Hall.

I 2019 - blot to år efter madmarkedet blev stiftet - gik driftselskabet konkurs, og selskabet måtte reddes af den lokale iværksætter Tahir Saddique.

Økonomien kom dog aldrig til at hænge sammen, og Tahir Saddique har derfor nu taget beslutningen om at sælge stedet, skriver Fyens Stiftstidende.

Hvad der skal ske med lokalerne, der er centralt placeret midt i gågaden i Odense, vides endnu ikke. Rekom ønsker ikke at oplyse meget andet, end at ombygningen går i gang, når vi inden længe træder ind i 2022.

Rekom er Nordens største barkoncern og driver 200 barer og natklubber fordelt i Danmark, Norge, Finland, England og Danmark.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Barkæde med 11 afdelinger i Jylland kommer på nye hænder 

Rekoms store køreplan: Vi kan blive en superkonsolidator for alt i nattelivet

Selskab bag 24 cafeer har pengeproblemer: Regnskab dumpet af revisor

Pub-brødre skal få nyt liv i nedlagt sygehus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også