Hometown indgår samarbejde med Roof Management

Det børsnoterede ejendomsselskab Hometown, som Gefion Group kontrollerer, indgår aftale om forvaltning og administration med Roof Management, der er delvist ejet af Gefion Groups ejer.
Thomas W. Færch er medejer af Roof Management og Hometown. | Foto: PR / Gefion Group
Thomas W. Færch er medejer af Roof Management og Hometown. | Foto: PR / Gefion Group
af Marketwire

Hometown, der tidligere gik under navnet Victoria Properties, har indgået en forvaltningsaftale med selskabet Roof Management.

Det oplyser Hometown i en meddelelse fredag.

Roof Mangement skal fremover være Hometowns administrator og forvalter af selskabets alternative investeringsfonde, lyder det i meddelelsen.

"Hensigten med aftalen er at sikre, at Hometown opnår en fleksibel og omkostningseffektiv adgang til de nødvendige kompetencer og ressourcer til eksekvering af selskabets vækst- og investeringsstrategi, herunder screening og indkøb af nye ejendomme, risikostyring med videre," skriver Hometown.

Roof Management er delvist ejet af Thomas W. Færch, der sidder på omkring en tredjedel af aktierne i det holding-selskab, som ejer Roof Management. Han har desuden et indirekte ejerskab af Hometown via sit ejerskab af Gefion Group, som er Hometowns eneste storaktionær.

Som vederlag for forvaltningen får Roof Management et årligt honorar på 0,65 pct. af bruttoværdien af Hometowns aktiver, men mindst kr. 50.000 pr. måned. Honoraret reduceres til 0,5 pct. for den del af bruttoværdien, som overstiger 5 mia. kr., fremgår det af meddelelsen.

Aftalen er betinget af en tilladelse fra Finanstilsynet, som ventes at falde på plads i første halvdel af 2022.

Aftalen kan som udgangspunkt ikke opsiges de første fire år, men kan opsiges af Hometown med tre måneders varsel, hvis markedsgodkendelsen ikke opnås inden juni 2022.

Hometown sælger del af Haderslev-portefølje fra som led i strategi

Flere udskiftninger i Roof Management: Bestyrelsesmedlemmer stopper efter et år 

Victoria Properties hedder nu Hometown

Roof Management får ny kundedirektør: Forgænger stoppet før tid 

Gefion-ejede Victoria Properties viser røde tal i første halvdel af 2021 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også