Ejendomsudvikler bygger 210 boliger i Ringsted

Maycon, der er ejet af Mayland-koncernen, har købt grunden på 41.000 kvm af Ringsted Kommune.
Fra venstre: fra Bjarne Mayland, projektudvikler i Mayland-koncernen, og Anders Mayland, adm. direktør og ejer af Mayland-koncernen. | Foto: PR/ Mayland Holding
Fra venstre: fra Bjarne Mayland, projektudvikler i Mayland-koncernen, og Anders Mayland, adm. direktør og ejer af Mayland-koncernen. | Foto: PR/ Mayland Holding

Den Næstved-baserede ejendomsudvikler Maycon har købt en 41.000 kvm stor byggegrund i det gamle kaserneområde i Ringsted.

Her skal Maycon bygge 210 boliger i en ny bydel kaldet Kasernebyen, oplyser Ringsted Kommune, der er sælger af grunden, i en pressemeddelelse.

"Området i Kasernebyen ligger perfekt tæt på bymidten og sportscentret og tæt på transportmuligheder til København og Odense, så det er et attraktivt område for mange danskere at bosætte sig i," udtaler Anders Mayland, ejer og direktør for Maycon, i meddelelsen.

Han oplyser, at Maycon forventer at gå i gang med byggeriet i sommeren 2020. Byggeriet bliver inddelt i tre etaper med 50 boliger i første etape og 80 boliger i hver af de sidste to etaper, hvorefter alle 210 boliger forventeligt vil stå klar i 2025.

EjendomsWatch har torsdag forsøgt at komme i kontakt med Anders Mayland for yderligere kommentarer om projektet.

Foreløbig skitse af det nye boligbyggeri i Kasernebyen i Ringsted. | Foto: PR / Mayland Holding
Foreløbig skitse af det nye boligbyggeri i Kasernebyen i Ringsted. | Foto: PR / Mayland Holding

Boligerne henvender sig til familier, enlige og seniorer og skal gøre det muligt at bo både tæt på indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter og skoler, samt tæt på naturen med gårdmiljøer til afslapning og leg. Området ligger desuden tæt på kommunens rekreative område Anlægget.

Boligerne bliver mellem 52 og 120 kvm.

"Kaserneområdet har over de seneste 20 år udviklet sig til et meget attraktivt område for børnefamilier og for de nye tilflyttere, der løbende flytter til vores kommune. Jeg er glad for, at vi med dette projekt kan tilføre endnu flere attraktive boliger til området," udtaler Henrik Hvidesten (V), borgmester i Ringsted Kommune, i meddelelsen.

Maycon hører under byggekoncernen Mayland Holding, som er ejet af Anders Mayland. Hans far Bjarne Mayland, der var kendt byggematador i Næstved og gik konkurs med sit selskab Danton i 2011, er ansat som projektudvikler i Mayland-koncernen.

Mayland-koncernen vender krak til succes – alternativ tilgang gav pote

Dades køber 110 lejligheder i trecifret millionhandel

Krakket byggematador får comeback i sin søns firma 

Boligbyggeri til 272 mio. kr. på vej i Odense  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også