Fynsk ejendomsinvestor om eftergivet milliongæld: "En stor lettelse"

Underskudsgivende Lion Invest, som Faaborg-investoren Hans Jørgensen står bag, har blot én ejendom tilbage i selskabets portefølje og blev for nylig eftergivet en bankgæld på mere end 50 mio. kr.
Ejendomsinvestor Hans Jørgensen har hjemme i Faaborg på Sydfyn. | Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune
Ejendomsinvestor Hans Jørgensen har hjemme i Faaborg på Sydfyn. | Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune

Den fynske ejendomsinvestor Hans Jørgensen er gået i gang med en oprydning i sin markante ejendomsportefølje, og når det kommer til hans tidligere underskudsgivende selskab Lion Invest har eftergivelsen af en bankgæld på 54 mio. kr. hjulpet godt på vej. Det skriver Fyns Amts Avis.

Gælden stammer fra datterselskabet Bygmestervej 23A, hvorfra det eneste aktiv i form af en tidligere jobcenterbygning i Ringe blev solgt fra tilbage i 2018.

"Vi er der, hvor vi ikke har en bank, der ånder os i nakken, og det er da en stor lettelse, for det er ingen hemmelighed, at det har været 10-12 hårde år fra finanskrisen satte ind og så til nu," siger Hans Jørgensen, der ifølge CVR har en lang række konkurser og tvangsopløsninger bag sig, til avisen.

Efter at størstedelen af Lion Invests ejendomme er solgt fra – flere af dem til andre af Hans Jørgensens selskaber – er der ifølge Faaborg-investorens blot en udlejningsejendom tilbage i det 12 år gamle selskab.

Midtfynske ejendomsinvestorer lever på bankens nåde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også